www.Superlab.dk

I LOVE IT !!!!!

2012-01-16T22:05:00.000+01:00

Hvis Bailey kunne tale - er jeg sikker på, at han med den største "Ole Henriksen stemme" ville sige I LOVE IT om aftenens træning til agility hos Sannes Hundecenter.

Nu var alt det farlige fra første gang slet ikke så farligt længere og han havde en endnu større fest i aften end sidst. Vi startede med at træne springteknik. Det er helt sikkert favorit disciplinen at springe. Lyn hurtigt kom han alle 5 spring igennem og tog dem så også lige retur når jeg kaldte :O)
Slalom gik også bedre, men det er bestemt ingen favorit. Dels bliver han lidt usikker på alle de pinde, men han syntes også det er mærkeligt at han skal føres af Elsebeth

Han skulle over en A-bom (tror jeg det hedder) som han syntes er mega sjovt og gentage vippe tilvendingen. En tunnel hvor den starter med at være til at gå igennem og herefter hænger stoffet slap ( uvidende om fagnavnet) blev også introduceret og efter 2 gange med hjælp fra en makker i den modsatte ende til at holde lidt i stoffet kunne jeg uden problemer sende ham fra både venstre og højre side.

Sidste øvelse var et spring - en tunnel - og et spring. Vi skulle startede bagfra med at sende over slut springet, og hvis det gik godt, skulle vi sende gennem tunnellen og over springet. Gik det godt skulle vi gå videre og tage det første spring, tunnel og spring. Min kære SUPERLAB fik vist hver øvelsen een gang ved hver post og løb dernæst banen i turbo fart. Han ELSKER det og er super glad og fuldstændig fuld af gejst og springer nærmest på plads for at blive sendt igen og igen..

Helt høj over dagens træning, kørte jeg hjem med tanken om at hvis jeg nogen sinde skal kunne følge med ham rundt på en hel agility bane, så skal jeg da vist til at løbetræne igen.:O)

hundenes første svømmehal tur

2012-01-12T15:19:00.002+01:00

I dag kørte vi til Jordrup for at besøge Doxx hundecenter og deres svømmehal. Sikke et fantastisk sted, Ove sukkede et par gange over alt det jagt areal som gik til spille til hundeskov, både for pensionshundene og den de har indrettet til alle andre. Men vores hunde var nu ret glade for at låne skoven inden vi skulle ind og svømme.

Anette, indehaver af Doxx skulle introducerer os for svømmehalen og vise os hvordan man fik lært hundene at bruge den, samt rengøringsproceduren. For at undgå alt for meget stress startede vi med kun at ta Chivas i vandet imens Bailey blev i bilen.
Først skulle Chivas have svømmevest på- Dette for at holde ham oppe, således at han ikke skal bruge krafter på det her i starten. Når de er i lidt bedre svømmettræning samt kender bassinet mere anbefaler hun at tage vesten af. Chivas var noget forsigtig og skulle lige overbevises om at det var okay at gå i og han lærte ret hurtig at rampen var i siderne. Hvilket var formålet med dages prøve time.
Bailey var mindst lige så forsigtig, men da de havde fundet ud af at det ikke var farligt, kom de begge i på en gang i 5-7 min.

Alt i alt svømmede hundene i max i 20 min og det var mere end rigeligt for dem..De var trætte i HELE 2 dage efter - Effektiv træning man sige. Det var en dejlig oplevelse med hundene og vi kommer helt sikker igen og næste gang er jeg iklædt et bedre regnsæt - for uha hvor blev jeg mindst lige så våd som hundene.. :O)

Agility prøvetime

2012-01-09T22:03:00.049+01:00

I dag tog vi til Sannes Hundecenter i Hedensted for at prøve om agility hundesporten kunne være noget for Bailey og jeg..

Jeg har længe sagt at, hvis vi ikke kan gå på markprøve så må vi prøve noget andet sjovt i stedet - Vi har i den forbindelse afprøvet spor, men må indrømme at succen var ikke så vanvittig stor, at jeg blev specielt begejstret for det.. Mit temperament er vist heller ikke til alt den planlægning der er i forbindelse med spor.. Så hvis der skal gåes spor, så bliver det for sjov sammen med de andre tøser som syntes det er sjovt - for jeg for det ikke trænet alene.

Der har været meget snak om for og imod agility når man stadig også træner markprøve.. PAS PÅ, din hund bliver mere stresset, PAS PÅ, din hund begynder at pibe, osv så jeg var i tvivl om jeg turde.
Sannes erfaring sagde at hvis man havde en hund med tendens til piben så kan det eskalerer - og at hundene sagtens kan blive mere friske af det, men så er spørgsmålet om det er en fordel eller ulempe.

Agility giver hunden selvtillid, god motorik/koordination og et godt samarbejde så hvis det andet ikke var et problem, ville hun ikke være i tvivl om, at det var værd at prøve for os.

Derfor sprang vi ud i det og tog til vores første begyndertime. På holdet var der en Border Zico og 2 Kooikerhondje kuldsøskende Bella og Louie og Bailey og jeg.

Bailey var helt oppe på dupperne over alle de interessante redskaber i hallen og alle de dufte.. Han var slemt interesseret i både Bella og de 2 hanhunde og den kemiske kasteration havde i hvert fald ikke vist nogen virkning endnu.

Med det samme jeg tog klikkeren i hånden og kyllingstykkerne i lommen var han KLAR. Det var så fedt at se SÅ lærenem, og begejstret han var for at prøve alle de nye ting. Han skulle først lære at gå på vippen, uden at den vippede, men blot gå op og ned i den ene ende for at vende sig til lyden - peace of cake - Så var det tunnelen - uha, det var lidt farligt mest fordi jeg skulle sende ham og min makker skulle så i den anden ende med gufferne.. Så Bailey gik ind og vendet om og ud til mig - han ville sku ikke ned til ham den fremmede mand. Da vi byttede og han sendte ham ned til mig og gufferne, så gik det fint. Så blev springene introduceret - NØJ hvor SJOVT og her var han et naturtalent og han havde en FEST. Jeg kunne sende ham igennem 5 spring og ned hvor træneren stod med gufferne og når jeg kaldte ham hjem sprang han tilbage.. jubii det var sjovt. Men til gengæd var slalom en by i Rusland for ham - fy føj det var noget træs noget som han helst ville undgå, mest fordi jeg skulle sidde for enden og smide guffer til ham og Elsebeth(træneren) skulle føre ham. Man er vel mors hund. :O)

Jeg syntes på intet tidspunkt at han stressede op - tværtimod så blev han fokuseret på mig og han tilbød adfærd i flæng - Vi havde det sjovt og der var ingen piberi.

Aftenen var en succes og vi håber vi kan gentage det de næste mange mandage.

Mit mål med agility træningen er, at Bailey og jeg får trænet og får nogen gode oplevelse samme uden konflikter. Mit håb er, at jeg kan overføre den glæde og begejstring på markprøvetræning, således at vi får løst op på de konflikter vi har haft der. Hvis jeg i bonus får en hund med mere selvtillid og bedre motorik så er det jo bare fedt.
Det eneste minus er, at jeg starter agility træning op - på samme tid som Helle må stoppe hendes kariere inden for det.. Det er da dårlig timeing -Øv øv øv. Men måske Kim kan slæbe mig med indimellem når han skal træne :O)

Tillykke til Marley

2012-01-07T23:26:00.001+01:00

I dag beståd Lise og Marley deres Brugsprøve i Bække. STORT TILLYKKE
Marley er kun lige blevet 8 mrd og er en dyglig dygtig "lille" lab. Lise var ved at dø af skræk og har ikke gode prøvenerver.
Det må hun se at komme over for der venter forhåbenlig mange mange prøver for hende og Marley i fremtiden. Ih hvor vi glæder os til at følges og træne markprøve med jer.

Det var en noget voldsom våd omgang og prøven blev gået i silende regn så det var ikke nemt at være fotograf

Også et tillykke til Verner (Chivas´s opdrætter) med Haley ( halvsøster til Chivas) som også bestod brugsprøven i dag.

Tilbageblik på året

2012-01-04T20:37:00.004+01:00

Et år er gået - og hold da op, hvor er det blevet af ? Hvad har jeg og hundene oplevet og opnået ?

Min umiddelbare første indskydelse var egentlig ikke noget - jeg syntes jeg har stået i stampe med Bailey og brugt meget tid på skole, arbejde og alt muligt andet end det fede, hyggelige hundeliv med alle de dejlige hundemennesker jeg kender.

Hvorfor er det at man altid husker alt det der er træls i stedet for alle de fede og positíve ting der sker omkring en ?

Nå, men en gennemgang på min blok fra dette år satte tankerne igang -

Januar startede med træning af Bailey i dårlig vildtbehandling - suk, det stadie er vi stadig på og har ikke rykket os en meter! øv øv øv - Vi passede Berry og startede til begynderklasse træning som var en succes

Februar gik med en fantastisk tur til Thailand og imens blev hundene passede ved de Lise og Majbrit de sødeste veninder som jeg er så heldig at have.
Chivas kom til skade med poten og årets dyrlægekonto startede med at stige i vejret

Marts gik med begynder klasse træning i varde og Rally træning i Hedensted begge træninger som vi har været begejstret for - samtidig have jeg en spændende begivenhedsrig dag sammen med Helle og Troja til mentalbeskrivelse. Chivas´pote kom i bedring efter et par ekstra dyrlægebesøg

April gik med vand apporterigs træning som på trods af start vanskligheder faktisk blev til de flotteste afleveringer vi har

Maj var mrd, hvor Bailey fik sin albue/hofte fotografering som var fine - vi trænede en del med Malene med Kiwi og Freja og gik på begynderklasse hold i både Varde og Kolding og Lise fik valgt at købe hundehvalp hos Birger i Silkeborg, hvor vores kommende legekammerat Marley blev valgt

Juni bød på en HEL fantastisk mrd. Først en super tur med Helle til Working Weekend samen med en masse andre tollerfolk. Bailey og Troja udviklede et super godt forhold til hinanden og jeg hyggede mig max med alle de andre hundefolk. Det var særlig hyggeligt at dele værelse med Helle og seng med Troja og Bailey :O)
Vi deltog i vores 1 og eneste C.prøve hvor det lykkedes at komme igennem uden huller i vildtet. Vi bestod en uofficiel begynder workingtest med 89 points ud af 100

Juli gik med endnu en skøn ferie imens jeg sendte hundene på bondegårdsferie hos Malene - Chivas kom dog for tæt på hestene som endnu engang kostede en dårlig pote
Vi var så priviligerede at bleve inviterede til den mest fantastiske hundsjov dag hos Helle og Kim som vi sent vil glemme.

August bød på en hygelig weekend med Majbrit og Michael i forbindelse med UHM som vi meldte fra, og så kunne vi nød i den grad nyde weekenden og nøjes med at være sociale uden nerver. Vi havde Kiwi i pleje og det blev lidt hårdt at være hanhund med en SÅ lækker tæve i nærheden som rendte ind i sin 1. løbetid.Vi statrede til åbenklasse træning og til privat markerings træning ved Marianne i Uldum
Marley var flyttet ind hos Lise og Bailey fik lektien om,hvor irreterende en lille hvalp som var lige så påtrængende som ham selv kunne være

September gav masser af træningsudfordinger hos Marianne og Walter i åbenklasse. Bailey kom med på sit 1. andetræk og apportede and og sneppe uden hul. Vi stillede til OWT som endte som en ren katastrofe og Bailey blev sat på "trænings pause"

Okt og Nov og Dec bød på hundepasning af Berry og Dodd. Jeg fik de mest fantastiske jagt oplevelser med Chivas. Helt specielt var opsamlingerne på Bratrolleborg. Bailey blev introduceret for spor og vi mødtes til endnu en hyggelig hundedag med Helle og Kim, Majbritt og Michael. Vi startede en nu tradtion i form af juleafslutning med nordøst trænings folkne og Bailey blev kemisk kastreret.

Sådan gik der et år - og nu når jeg ser på det kan jeg se at der var masser af FEDE oplevelser med mange søde hundevenner og rigtig mange gode træningstimer. Der HAR været flere ting som jeg har bøvlet med og en særlig stor ting som jeg er temmelig træt af ikke fungerer nemlig vildtbehandlingen. Men hvis jeg skal vende blikket mod det positive så HAR der jo faktisk været langt flere positive oplevelser end negative.

En gåtur med begge hunde og et par dummier fik mig til at indse at selv om Bailey og vildt er et problem som jeg gerne vil undvære, så er det træningen med ham som gør mig glad. Jeg glæder mig over hans kådhed, hans glæde og spontanitet. Jeg elsker hans fart og jeg ELSKER hans stille og rolige MEGET kærlige væsen indendørs.

Jeg ELSKER mine jagt oplevelser med Chivas, hans erfaring, gode næse og hans ro gør ham til en fornøjelse at have med på jagt og opsamling. Det gør mig glad !

Kan jeg forlange mere ? nej HELT ærlig, jeg ELSKER mine hunde og jeg føler mig privilgeret over så mange fantastiske hundevenner

Godt nytår alle sammen - jeg glæder mig til oplevelser med jer alle i det nye år

Bailey får "julegave" een dag for tidlig

2011-12-23T16:09:00.000+01:00

I dag, fik Bailey en lille julegave een dag for tidlig... Hvis du spørger ham, er jeg ikke sikker på, at han er HELT så glad for gaven som jeg er selv om det var en ganske kostbar en af slagsen. (900 kr.) Nu går vi 3-4 uger i vente, før vi evt. vil opdage det endelige resultat af gaven - Har i gættet hvad det er ?

Nemlig !

Kl. 14 var vi forbi Dyrlægen, således at Bailey kunne få sprøjtet hormonet, Suprelorin ind. Et lille hormon implantat som sætter produktionen af testosteron i stå, hvilket betyder at Bailey nu er KEMISK kastreret. Han tog det rigtig pænt og blev fodret med svinemørbrads guffer i et væk imens. Nålen var temmelig STOR, og Niels Erik skulle bruge lidt kræfter for at få den ind på plads. Men han sagde ikke et piv, vente blot lige hovedet engang for at se hvad der foregik, og kastede sig igen over de lækre guffer. Bivirkninger er der ikke rigtig nogen af, ud over lidt ømhed, hvor han er stukket de næste par dage og nu ligger han og slapper af.

Den effekt jeg gerne vil se inden for de næste 3 - 4 uger er, manglende interesse i tæver og i høj grad en ændret adfærd over for fremmede hanhunde. Om det kan tage toppen af hans stress som også ofte skyldtes mængden af andre hunde, håber jeg også på. Vi må vente og se hvad tiden bringer

Glædelig jul til jer alle

Glædelig jul

2011-12-21T23:39:00.000+01:00

Skole travlhed har betydet at hundtræning har været en by i Rusland. Baileys "liggen på is" har været bogstavelig og han har intet lavet end almindelig gåture og lidt dirregerings træning. Han er ved i den grad at trænge til en optøning i det nye år. Et par jagter på Brahetrolleborg siden sidste indlæg er det blevet til og ellers går dagende bare derud af.

MEEN i dag var det tid til det årlige julefoto. Jeg kørte til Fuglsangskoven og fandt nogen grantræer som kunne danne baggrund for billederne. Men AK, nissehuer ville ikke som jeg ville og pludselig lød der nogen brøl og anden larm i baggrunden.. I kan tro jeg nok lige fik hundene lynhurtigt i snor for 10 m bag os stod de her

Men lidt billeder blev det dog til

Chivas, Bailey og Ove og jeg vil gerne ønske ale vores dejlige hundevenner en rigtig glædelig jul og et godt nytår - vi håber at se jer derude i det nye år til masser af nye, spændende oplevelser.

Opsamling på Gramrodegård

2011-11-27T15:12:00.000+01:00

Lørdag morgen kom Malene sammen med Freja kl. 8 for at vi kunne køre sammen mod Gramrode mellem Hedensted og Juelsminde. Det er 2. år i træk, at vi er inviteret med som apportørere på jagten på Gramrodegård og vi havde glædet os.

Vi blev fornemt budt velkommen ved Katrinebjerg, hvor 1. såt skulle foregå og stilen for dagen var lagt, da der blev serveret wiskey, eller sloe gin til velkomst parolen. Derudover var der en kæmpekurv med slik, chokolade og cigarer til fri afbenyttelse hele dagen.

1. såt var et skovområde og et vandhul. Malene og jeg blev delt i hver sin side og skulle dække ca. 5 skytter hver. Da området var skræntet og skytterne stod lavt, var det ikke den nemmeste skydning for dem, da fuglene kom hurtigt og højt. Men Chivas fik travlt lige pludselig da de kom på en gang og han fik hentet 1 and og 8 fasaner.

De resterende såter foregik på Gramrodegaard og værten Ole Due og hans familie bød på lækker frokost i stuehuset.

En af såterne med gården i baggrunden

Ole for sat skytterne af og styrre sine 2 brune lapper og har datteren på skulderen - Hvor overskudsagtigt er det ikke ?

Til den sidste såt blev vi transporteret på en noget usikker måde. Vi kom bag i traileren og fik gevaldig vind i håret og hundenes øre blafrede gevaldig

Frokosten bestod af læller bøf stroganof med kartoffelmos og efterfølgende dessert som var pæretærte med chokolade og nødder og marcipan. Den var lækker og se bare Malenes saglige smil.

På paraden lå der 73 stk. vildt og Freja og Chivas havde arbejdet godt og solidt. Vi fik mange bemærkninger og ros med på vejden da alle var ret imponeret af vores hundes formåen.
Så bliver man jo umådelig stolt over sine hunde.

Ole og famile takker pænt af, for dagens jagt til paraden.

Malene og jeg takkede også pænt af for denne gang og kunne køre hjem med trætte hunde og vindblæst hår og dejlig røde kinder.
Vi glæder os til næste års traditionsrige og hyggelige jagt hos familien Due på Gramrodegård

Opsamling med Chivas på Bratrolleborg

2011-11-20T22:56:00.000+01:00

Søndag tidlig morgen drog Lars, Malene og jeg igen afsted mod Brahetrolleborg med hundene pakket og klar til en lang jagtdag som apportører. Tågen var tæt og forventningen stor. Lige som sidst startede vi med herlig morgenmad i jagthytten. Senne gang var vi 2 apportører mere end sidst så vores hunde skulle ikke presses så hårdt som sidst de andre 2 var velkendte ansigter fra klubben. Johannes Råballe og Karsten fra Fyn og denne gang var der kun en vogn til rådighed, så vi hundefører skulle selv køre rundt.

1. såt var i Hellemosen, og søen var fyldt med svaner som lettede da driverne nærmede sig et utroligt flot syn. Desvære nåede jeg ikke at finde kameraet frem, men lidt billeder blev det da alligevel til

I 1. såt skete der ikke så meget som sidst, og flere af dem faldt ned i et område bag os, som vi skulle over til i 4 såt og derfor måtte vi ikke sende hundene i den retning. Den første som faldt i rimelig afstand bag os, sendte jeg Chivas på, men den var umulig at finde også med hjælp fra Blackie. Så det blev kun til en enkelt i denne såt for vores vedkomne.

2. såt var ved de meget høje gran træer. Et spændende sted hvor grannerne er så tæt at det er umuligt at se hvor fuglene lander, men med ørene åbne hører man dem falde. Her står Malene og Lars og taler med en af skytterne. Chivas fik hentet 6 fasaner i denne såt og lidt af stessen som havde ophåbet sig fra 1. såt lettede.

Malene på vej til 3. såt på marken. Tågen er ved at lette.

Skyttern sættes af

Karsten kravlede bag hegnet og her kunne jeg nyde at se hans hund forfølge en "løber"som han meget flot fik fat i til sidst.

Chivas venter tålmodigt, men desvære faldt alle fuglene bag hegnet eller længere nede af marken, så det blev ikke til nogen fugle i denne såt.

Frokosten blev indtaget og vi fik lækkert smørrebrød med fiskefillet, æg og rejer og flæskesteg samt kage og kaffe. UHM

Efter frokost havde vi yderlige 3 såter og 1 såt efter frokost var mest spændende, hvor der skule hentes mange fugle for Chivas´vedkomne incl en fin sneppe. Derudover slap han for at hente en som landede præsis i min taske. Havde jeg ikke flyttet mig var jeg nok blevet slået omkuld. De resterende såter var en tynd omgang hvor vi var uheldige igen at stå hvor der ingen fugle kom.

efter 3. såt

På paraden skulle der have ligget 124 fugle, men da alle de fugle fra før middag allerede var på vej til Sjælland til dyrlægekontrol, samt klargøring blev det til en noget mindre parade.

En herlig dag var slut og vi kunne køre hjem knap så trætte som sidste gang og glæde os til næste gang d. 4 dec.

Opsamling omkring Brahetrolleborg

2011-11-06T18:50:00.002+01:00

Jeg havde aller nådigst fået lov at låne Chivas i dag. Malene og Lars, som var inviteret på opsamling ved en jagt omkring Brahetrolleborg, manglede en makker og Ove som ellers selv skulle på en lille jagt, syntes alligevel, at det jeg kunne tilbyde Chivas nok var lidt mere spændende end den jagt han skulle på så Chivas og jeg var HELDIGE at komme afsted. Tak Malene og Lars for buddet - det var en fantastisk dag. Det blev til 174 stk. vildt - 101 fasan kokke - 72 høner og en enkelt and. Derudover så vi adskillige stk. råvildt som var fredet på dages jagt.

Jagthytten med dejlig varme og toilet

Morgenkaffen indtages

Jagten var helt fantastisk velorganiseret og beværtningen var lækker. Jægerne var dygtige og Chivas, Freja og Blackie knoklede en vis del ud af pelsen!! Vi fik sørme også snakket en del med vores tidligere forsvarsminister Søren Gade som var ikke var så nem at genkende da der er røget temmelig mange kilo af manden, så der gik lidt inden vi opdagede at vi var på jagt med en "kendis"

1. såt

1 såt hvor Chivas og jeg dækkede 4 skytter - På et tidspunkt fik jeg godt nok travlt med at holde styr på alt det der røg ned og på at få aflivet de anskudte fasaner som Chivas hentede i et væk.

Fuglene hænges på den fine vogn som vi blev fragtet rundt i - ren luksus

Freja er jo kun en lille skødehund

Humøret er i top

Lidt ventetid efter 4 såt

Sidste såt foregik i noget rigtigt hårdt terræn og Chivas hentede alt der blev skudt ( ca. 12) Han var fuldstændig færdig bagefter - men vi skulle lige over og efter apporterer på et andet stykke hvor det havde regnet ned fra himlen med fugle.

Bagefter kløede det over alt efter brombær krat og andet der havde generet pelsen/poterne og det ene øje.

Kameraet kunne ikke få alle fugle med fra paraden

I bilen hjem sagde Freja og Chivas GODNAT og SOV GODT

Bailey Blev heldigvis ikke snydt, da Ove havde taget ham med på et lille aften ande træk og han havde fået lov at hente en enkelt lille and og ellers trænet ro.
Nu har vi 2 trætte hunde og 2 trætte mennesler

Jagt og voldtur

2011-10-29T14:18:00.001+02:00

I mens Chivas nyder livet som jagthund og er afsted på Hvidkilde

må Bailey nøjes med en gå tur på volden

Men hov, min mor siger at det er for koldt for mig at bade nu, fordi jeg ingen pels har, men menneskerne må gerne bade ????

NÅ PYT, JEG HYGGER MIG VIDERE

Efter volden gik vi igennem byen for at finde bilen igen, det var vist længe siden vi havde været på sådan en tur og Bailey var yderst nysgerrig. der var mange mennesker og dyr men også mærkelige dyr

Ved thehuset ville jeg gerne have en pose af ynglings Drømme theén med hjem, så jeg satte Bailey af lige uden for døren og kunne hele tiden holde øje med ham - man bliver jo lidt panoid og bange for at nogen kunne finde på at løbe med ham.

Han tog det rigtig fint og sad nysgerrig og kikkede efter mig, og var aldeles uinteresseret i et par børn som ellers gerne ville snakke med ham.

Vi må vist hellere ta på bytur igen snart.

Som tiden dog går

2011-10-14T11:25:00.000+02:00

Som tiden dog går og går... desvære ikke med ret meget hundearbejde.
Siden sidst har vi deltaget i working test i Allerslev, det gik ikke planmæssigt, og derfor bliver Bailey "sultet" lidt. Hvilket vil sige at han ikke skal trænes ret meget,således at når vi endelig træner, så er han SULTEN. Det virker efter hensigten, og han er i den grad tændt når vi endelig får os bevæget ud i terrænet med dummyer eller vildt. I mellem tiden bliver han også lidt mere voksen i sit hoved som i den grad har og er påvirket af alderen.

Chivas er på jagt og jagt og atter jagt så hans dage er kronede. Han arbejder godt og sikkert og er tilbage i sin gamle topform. Generelt er han også blevet mere social og glad og er ligefrem begyndt at vise Bailey hvem der ER der bestemmer i huset. Faktisk kan vi se, at han nok har været mere nedtrykt end vi lige regnede med i forbindelse med at få hvalp i huset (Bailey) og med sine skader hen over det sidste 11/2 års tid. Så det er super dejligt at se ham i det humør han er i nu.

Min tid går rigtig meget med skole, lektier og fritidsarbejde. På skolen er vi i gang med spændende projekt som bliver vores 1.års opgave og vi skal skrive om omsorgsvigtede børn. Teater sæsonen er i gang og su én bliver suppleret med masser af vagter. Så alt ialt passer Bailey´s sultekur meget godt ind i mit stramme program.

Vi har dog haft tid til at holde åbent i vores "hundedagpleje" og Berry og Dodd har boet hos os i en uge imens Walter og Karen har været i Skotland og skyde meget fine og flotte krondyr.

Åbenklasse træning med krage

2011-09-22T19:20:00.000+02:00

Onsdagens træning i Kolding bød på regn, mørke, men heldigvis også god træning.

Vi havde bedt om at træne frit søg, dels fordi der var flere unge hunde iblandt som ikke var vant til søg med anden hund og dels nogen med dårlige oplevelser med anden hund i rygsækken. Den øvelse krævede Walter 100 % så derfor var han nødt til at lave en selvhjælper post i form af dirregering. Det er ellers mod hans principper at bande søg og dirregering i samme trænings lektion, men denne dag var det nødvendigt.

Dagen bød også på vildt. Det var jeg jo noget nervøs over, men også spændt på.
Vi har jo baglænskæde trænet med vildt gennem lang til og i søndags fik vi et nyt lille trick fra Malene og Frederik Svendsen om at prøve "ballontricket" Et mund finmotortik øvelse, hvor hunden skal apporterer små vandballoner. Hvis der ikke bæres forsigtigt - ja så springer de. Bailey syntes det er herligt at apporterer balloner og der er kun gået hul på dem, hvis han taber dem, hvilket han også syntes er lidt mærkeligt.

Nå, men "søget" blev lagt ud og vi havde Thomas´s flinke tæve som makker. Det gik rigtig fint og der var ingen problemer. Hverken med en hund mere, selv om den var helt ukendt, og heller ikke med vildtet. Oven i købet var der "grimme grimme" krager i mellem.
De bliver hapset med lige så stor spontanitet som alt andet vildt.

I dirregringen var der kanin og krage og opgaverne blev løst fint.
Så blev det ikke til meget mere, da det både var temmelig vådt og efterhånden buldermørkt.

Bailey med krage

2 1/2ér og super træning.

2011-09-18T20:00:00.072+02:00

I dag skulle blive langt sjovere for Bailey end dagen i bilen i går. Vi skulle til Markerings træning hos Marianne Pedersen i Uldum

Hele middags holdet. Een stor familie :O)

Vi skulle træne i skoven tæt på Mariannes hus og det viste sig at være et super lækkert område med både nyplantede frugt træer og gamle store træer samt en masse terræns skift og heldigvis uden alt for meget "træls" som tidsler, brændnæller og brombær buske.

Post et var en enkeltmarkering som faldt skjult bag en skrænt. Den blev bygget op med en enkelt markering ca 30 m på først. Dernæst rykkede man bagud, markerede den samme markering igen og vendte sig 90 grader for at sende på en dirregering 25 m ud i højt højt græs. Da den var hjemme, sendes hunden på markering igen. Man kunne selv vælge om dirregringen skulle være skjult eller om hunden skulle se den først. Jeg valgte at Bailey lige så den inden han skulle se 1. markering.
Hele opgaven blev løst SUPER. Dog blev jeg noget nervøs da han løb til nr. 2 markering da han løb mod venstre op ad skråningen. (havde han mon glemt, hvor den var ?) men nej.. Han løb direkte hen og plukkede den, så hvorfor han tog det lille sving mod venstre må jeg gætte mig til..

Post 2 var en dobbelt linje markering, med den ene faldende skjult og over lille forhøjning og en grøft og den anden foran forhøjningen. Den blev bygget op således at den bagerste blev kastede først som en enkelt markering og bagefter faldt de som en dobbelt. Bailey hentede den første SÅ flot og da han skulle sendes 2. gang var han så sikker på, hvor han skulle hen, at han løb lige forbi den forreste og sidst kastede og løb hen hvor han lige havde været - da jeg sendte ham igen var han voldsom i tvivl og anede ikke hvad han skulle.
Så tog vi den een gang til uden opbygning og der løste han der perfekt.

Post 3/4 var en post hvor 2 hunde ad gangen skulle arbejde i hver sin retning ryg mod ryg. Det svære var ar det kom skud begge steder fra og på hjemturen kunne de se hinanden.
Den ene post var en 2 1/2ér opbygget naturligvis og den anden var en enkelt markering og dernæst en tilbagesending til samme sted som post 2 bagerste markering var faldet.

Bailey startede på post 4 og havde ingen problemer med at høre skud bag fra, han koncentrerede sig fuldt ud og egen opgave og løste det i høj fart og stil. Ingen tvivl om, at skud motiverer ham MEGET. Dernæst vendte vi os om og skulle nappe en 21/2ér. En helt ny opgave for os og for mig i det hele taget. Så langt har vi aldrig trænet med Chivas.
Først blev den bygget op ved at lave en markering til venstre og hente den, dernæst gik kasteren langt til højre og kastede i mellem nogle høje træer så den var svær at se, den skulle også hentes. Så blev det alvor! De 2 der lige var hentet som enkelt markeringer blev nu til en dobbelt. Den sidst kastede blev hentet i stor fart og uden tøven, Så skulle ½éren kastes og hentes. Lige inden den blev kastet lød der skud bagfra, som Bailey vendte hovedet for at se, men med en hurtig reaktion fik jeg hans fokus, så han lige akkurat nåede at se den falde. Den blev hentet også fint afleveret. Jeg havde nu stillet mig så jeg havde retning mod den først kastede til venstre og Bailey rejste sig og stod som om han var klar og præsis viste hvad han skulle. Derfor var jeg ikke præsis nok og sendte ham lidt "la la" SÅ bliver man straffet - han løb 5 m ud og stoppede op, vendte sig om og spurgte "hva var det liiige jeg skulle ? hmm, hvem skal klage til over dårlig fører... Men da jeg fik rettet op på min sløset-hed og fik ham sendt ordentlig, var han ikke i tvivl og hentede de sidste som snart var kastede for lææænge siden. SÅ fed en opgave og SÅ dygtig en hund. Jubii

Tak Marianne for god god træning og til "familien" på holdet for jeres hyggelige selskab.

Demo hund hos Irene Jarnved

2011-09-17T22:00:00.000+02:00

Lørdag morgen drog Bailey og jeg mod Arild (Toftlund ) for at deltage i Regions Sydjylland´s instruktør inspirations dag. Det skulle vise sig at blive en laaang dag i bilen for Bailey imens jeg sugede til mig af Irenes viden og nød alt det lækre som blev serverede i løbet af dagen.

Der var en masse teori inden for og lidt praksis udenfor. Af nye ord, lærte jeg HJERNESPOR, men ellers var der ikke så meget jeg ikke allerede havde læst om, eller fået lært af dygtige hundevenner som igennem tiden trods alt har fået mig lært lidt. :O)

Jeg blev beskæftigende i, at den måde jeg gerne vil opdrage min hund på, er den måde Irene også gør det. At det er okay, at have en "møjuopdragen" hund, så længe den er GLAD og oser af motivation. Det gør ikke noget den hopper op, springer lidt rundt, kravler på bordene bare den er glad!!

Irenes Tracy, som går på bordet :O) Jo jo det var en GLAD hund.

Ej, spøg til side.. det skal man selvfølgelig selv afgøre, hvor ens grænser er, men pointen er at man nemt kan pille enhver motivation ud af hunden, ved at lave kadaver træning og ved at træne med metoder som resulterer i konflikter eller ubehag. Fokuser på at ALT træning skal foregå som samarbejde mellem hund og fører og brug den TID det tager.

Undersøgelse viser i øvrigt at når hunden er motiveret yder den 10-15% mere. Så har man en hund dom normalt yder 80 % og får den motiverer så er den jo ret tæt på 100%. Hvem vil ikke gerne det.

I Chivas tilfælde ses det bestemt tydeligt, om der serveres koldt eller varmt vildt. Han er på 100% ved det varme vildt og på max 50 ved koldt vildt :O) -

I praksis træningen øvede vi ro på post og der blev rettet lidt på os hundefører hist og pist. Det var lærerigt og faktisk fik vi ligefrem ros for at have god kontakt. Jo jo, vi er da lidt på vej frem hvad angår ro i vente.. men der er da stadig plads til forbedring. Det ALLER ALLER sværeste er dog ens reaktion i PIV situationen. Irenes råd var - alt kontakt ophører, man siger en lyd, slår på tasken eller lign. for at få hunden ud af piv situationen. venter lidt og GÅ væk fra det der skaber uroen. Dernæst rose for ROEN den får når man er gået væk. Langsomt arbejder man sig frem til at hundes hjernespor til sidst bliver kodet til, hvordan man skal opfører sig i vente og at P som i Piv aldrig bliver nødvendigt for den.

Kontakt i venteposition

Dernæst var det apportering, hvor Irene kom med flere muligheder inden for baglænskædning. Det er jo noget vi har arbejdet MEGET med, så det var ikke nyt. Men jeg fik gode ideer til, hvordan jeg skal motiverer Bailey så han ikke syntes det er verdens kedeligste opgave og hvordan jeg skal ballancerer på det knivskarpe knivsæg for at undgå FOR meget "glæde/stress" i opgaven, da det nemlig resulterer i tygge og biden i genstanden som apporteres.

Baglænskædning i hækken.

Det var en rigtig god dag for mig. Bailey syntes det måske var lige i overkanten af kedelig og var fuld af krudt da vi kom hjem. Så det blev til lidt markerings træning på engen sammen med Ove og Chivas.

Bailey´s første andetræk

2011-09-03T23:35:00.000+02:00

I aften var vi heldige at få lov at komme med Michael Rousau ned til Spang å i Pjedsted (5 min kørsel herfra) på andetræk. Det blev lidt spontant aftalt fordi vi tilfældigt kom til at snakke om, hvornår Bailey var klar til at komme med på opsamling. Michael kom hurtigt på den ide at vi da kunne få hans evner afprøvet på et stille og roligt andetræk med ham selv og Ove som skytte og Bailey som eneste hund. Dermed var der ingen stress eller pres fra andre hunde.
Maggie blev derfor og ventede i bilen som reserve, såfremt at Bailey ikke kunne klare opgaven.

Vi går bag Ove ud af engen. Vi håber på, at lidt bekkasiner vil lette.

Det lykkedes Michael at ramme en af de mange bekkasiner der lettede. Den blev anskudt og Bailey mødte for første gang en bekkasin og så oven i købet en levende.
Han var noget målløs over det, og der skulle lidt opmuntring til, for at få ham til at samle den op. Den var også lidt fræk, få den blev ved at prikke ham på snuden med sit lange næb, når han snusede til den.
Da han overvandt sine tvivl, kom han med den lige så fint i en perfekt aflevering

Solen er så småt gået ned og vi venter

Og snakker lidt

Til sidst går skytterne på plads, og Bailey sidder helt stille og meget koncentreret og venter i sit lille skjul af siv i samme farve som ham selv. Ikke en lyd kom der fra ham, ikke et sekunds uro af den form som ham plejer at gøre i vente perioder. Kun stor koncentration og fokus mod især Michael, som jo havde skudt bekkasinen til ham.
Prøv lige at spørg om jeg var stolt!

Da ænderne begyndte at komme ind, kunne jeg naturligvis ikke længere stå med kamera, men vi så en del ænder og et par gæs som alle kom højt. 2 ænder blev skudt og den ene fik Bailey hentet. Lidt tøvende da den også var anskudt, men med en lille smule opmuntring fik han den hjem i et flot greb og super flot aflevering. Jubii, hvor er jeg stolt... Ingen stress, ingen huller i vildtet bortset fra skudhullerne og en helt rolig hund.
Den sidste and gik ned på den anden side af en bred og besværlig å. Jeg fik ham dirregeret over til området som vi troede det var, men han fik ingen fært og efter kort tid, troede han ikke rigtig på mig længere. Så måtte vi hente Maggie som ihærdigt søgte og søgte i det rigtig sumpede område med desvære også uden held.

Dagens apporteringer på det allerførste andetræk. Dygtig hund, som nu ligger tør og lun med back on track dæknet på og drømmer sødt.

Så er ferien slut !

2011-09-02T15:44:00.000+02:00

For lang lang tid siden startede min 9 ugers ferie, og dermed stort set også "blogferie". Men nu er vi alle tilbage fra feriemode og må se og komme igang igen.

Siden sidst er Chivas´s pote helet rigtig fint og han er så småt kommet så godt i form, at han i aften er klar til jagtens første andetræk.

Bailey har været påvirket af mange forskellige ting hen over sommeren.
- Bondegårdsferie sammen med Kiwi, - Løbsk tæve i feriepleje, - for meget testosteron og dårlig opførsel over for andre han hunde, - nye krav til afleveringen og midt i det hele er han i sin rivende udviklingsfase "den psykiske udvikling".

Hans udviklings fase påvirker hans humør og koncentration meget. Ind imellem er han forsigtig og pylredet og andre gange får jeg fingeren. Han stikker af efter gode færdter eller "glemmer" hvad det er jeg beder om og finder på andre sjove ting i stedet.

Den ene dag tænker jeg wauw, hvor det kører og den næste er det okay, vi er håbløse til det vi skal. Det kræver stor tålmodighed fra min sider og da vi ALDRIG mærkede noget til nogen udviklings faser fra Chivas, er det helt nyt for mig og ret svært ikke at lade sig påvirke af.

De nye krav til aflevering, kom efter en enetime hos Sannes hundecenter. Jeg ville gerne have hende til at hjælpe med vildtbehandlingen som ikke er for god.
Vi blev bedt om at arbejde generelt med afleveringen, som skulle være fuldstændig på plads før der kommer vildt på. Det er blevet terpet godt og grundigt og vi har nu er rigtig pæn aflevering. Jeg træner intensivt med jævnligt at præsenterer ham for vildt i dirregerings træning for at "normaliserer" vildt så det ikke unødigt stresser ham og kun i dirregering opgaver for også for at holde stress nede. Den dårlige vildt behandling blev i en periode mere slem end nogensinde, da jeg nu var begyndt med de store krav til afleveringen, og derfor valgte jeg også at trække ham fra de tilmeldte prøver vi havde på programmet.
Heldigvis går det langsomt fremad, så jeg tror på fremtiden. Ellers skal vi måske under Helle og Kims kyndige hænder og trænes op som agility løber i stedet.

Hans opførsel overfor hanhunde fik jeg også hjælp til hos Sanne. Jeg fortalte hende om hans måde at reagerer på og at jeg var i tvivl om, hvordan jeg skulle reagerer. Var han usikker eller aggressiv? Skulle jeg skælde ud eller trække ham væk eller ?
Hendes gæt var at han bestemt måtte være usikker, idet at han virkede som en lidt usikker hund. Men hun blev overrasket - Hun hentede sin gamle spaniel som sagtens ville kunne tåle hvis Bailey gik på ham, men samtidig skulle den nok fortælle ham at det var den der havde styr på sagerne. Bailey gik løs med snuden i græsset og da den fik øje på den anden hund som KLART viste ham at den ikke var interesseret i noget som helst med ham, valgte han den flabede og meget trælse metode, nemlig at fare på ham og forsøge at få ham ned med nakken. Han havde rejst børster ned af hele ryggen, og meget høj hale, hvilket fortalte Sanne at han IKKE var spor usikker men blot meget fræk.
Sanne fik dem skilt og jeg holdt Bailey væk mens hun lige sikrede sig at hendes hund var okay. Så bad hun mig slippe Bailey igen, og han valgte IGEN at prøve at gå på den lille hund. Men Sanne var hurtig og han fik et brøl og en pegefinger lige midt mellem øjnene.
Det hjalp og efter 5 min havde han forstået at sådan en opførsel vil vi ikke finde os i.

Alle mine forsøg med at undgå situationen eller skæld ud har ikke virket, men en pegefinger mellem øjnene og et nej DET VIRKER. Vi kan nu gå forbi, og endda hilse på stort set alle hanhunde uden at han siger en lyd. En enkelt gang har en anden knurret af ham, hvor han sagde igen ellers ikke. Py ha en lettelse det er at møde andre hunde nu, samt komme til træning. Hvor har det egentlig fyldt meget at man hele tidens skulle ære opmærkesom på om det er hanner eller tæver man mødte. Frygten for fremtidigt arbejde med en anden hund i et søg har bestemt også været der, men det frygter jeg ikke så meget mere.

Af hyggelige hunde sammenkomster i løbet af sommeren har Helle og Kims hundedag klart været det sjoveste.
Læs på http://superhunden.blogspot.com/2011_07_01_archive.html hvis i vil vide hvad den gik ud på.

Derudover hyggede vi os gevaldig i selskab men Majbrit og Michael en weekend i august, i forbindelse med retriever mesterskabet. Det var dejligt at se alt det gode hunde arbejde og Fifty og Joey klarede de poster de gennemførte til UG. FLOT

Hundetræning har der også været tid til i løbet af sommeren. Vi har været i Varde og her i området et par gange sammen med Majbrit og Michael til herlig træning. Jeg misunder det fede terræn som er tilgængeligt i Varde og omegn. Man skulle bo der omkring :O)
Derudover er vi startet til markerings træning hos Marianne Pedersen i Uldum samt til åbenklasse træning i klubben med Walter ved roret.

Der bliver trænet tramp, tramp og atter tramp på begge hold. Indlagt i den øvelse er der mange mange elementer og det er en opgave som det bliver flere og flere af til prøverne.
Vi træner fri ved fod, markering, rotering af pladserne, markering og tilbagesendinger.

På begge hold er der også område bestemt søg, dirregering over svære terræn skift. På Mariannes hold er der i dirregerings øvelserne også indlagt en markering som skal hentes først, samt en tilbagesending til markerings stedet efter dirregeringen er hentet. Mange ting at holde styr på for en ukoncentreret hund, men han har klaret opgaverne SÅ flot. Måske er det igen noget med at han er ukoncentreret fordi han keder sig....
Noget af det som kræver ekstra træning for os, er det med at flytte sig rundt uden at det bevirker at han knalder.

Så trænes der vandmarkering, og selvfølgelig dirregering over vand og på Walters hold træner vi også søg med 2 hunde.

Spændende træning og mange spændende terræner.

Jeg har intentioner om, at holde bloggen vedlige og forhåbentlig også få lidt billeder på.

AV min pote

2011-07-10T19:33:00.001+02:00

Stakkels Chivas måtte sande, at nærkontakt med en hest ikke er det samme som nærkontakt med
hunde. På hans ellers fantastisk dejlige "Bondegårsferie" hos Malene opdagede han at
de vejer lidt mere end hunde og at man skal flytte sig når de træder hen imod en. Det fik han så ikke gjort hurtigt nok og det kostede et stykke trædepude !

Det kræver en del pleje, og med hans tålmodige gemyt, går det som en leg. Meen det er dog temmelig besværligt især når det regner.

Indedøre skal han gå uden beskyttelse, da det heler bedst når det får luft. Så for at udgå skidt og snavs i, står støvsugeren og gulvskrubben klar og der gøres rent og rent og rent.

Når han skal ud og luftes skal han pakkes godt ind. Heldigvis har vi jo god erfaring fra sidste skade med dette, og han finder sig i alt hvad vi udsætter ham for.

På billede her, hvor vi skal ud i regnvejr er der først et stykke filmet vat til at beskytte det åbne sår mod stof trevler mm. Det er sat fast med selvklæbende gaze. Så er der en pose, lidt mere gaze, en babysok, en pose mere og til sidst en PAWZ.

Ellers bruger vi filmet vat, gaze og en WALKER eller når der har været helt tørvejr, filmet vat, gaze og en babysok.

Derudover skal det selvølgelig vaskes og renses dagligt.

Vi håber på snarlig tørvejr og på hurtig heling uden yderlige komplikationer.

Working test i Søby

2011-06-25T19:55:00.099+02:00

I dag deltog Bailey og jeg i den uofficielle workingtest i Søby. Vi var i herligt selskab af Malene med Freja som deltog i vinderklasse.
Bailey var tændt og meget opmærksom på alle de nye indtryk fra set nye terræn og de andre hunde så på vej mod første post ud af de 5 stressede han op og var temmelig oppe at køre.

Ved post 1 kom vi til ret hurtigt og det var en post med meget lang fri ved fod, hen imod dommeren. Det stykke gik han rigtig flot, trods hans høje gear. Ved dommeren fik jeg en dummy i hånden og så skulle jeg gå med Bailey på plads ca 25 - 35 m op til en pæl og ligge dummyen samt tilbage igen. Bailey var en lille anelse løs i fri ved fod da dummyen skulle lægges elles okay. Tilbage sendingen gik i turbo fart og da han fik sat bremsen i, sprøjtede det sand op til alle sider og Bailey fik sand i munden, næsen og øjnene. Det resulterede i at dummyen blev kastet lidt rundt grebet igen og turbofart hjem, hvorpå den så blev SPYTTET ud. Selv om jeg ikke har det mindste boldøje, så formåede jeg at gribe dummyen helt nede ved jorden så den næsten ikke kom på jorden. Men smukt var det ikke.

Dommeren var tilfreds med alt andet og han kunne godt se at sandet bar skylden for den ringe aflevering og dårlige dummybehandling så vi fik 14 points med derfra.
Det var jeg yderst tilfreds med.

Næste post var 2 enkelt markeringer. Der var noget længere ventetid ved den og udstyret med et lille tyggeben kom der ro over Bailey igen.

1 markering faldt ca 30 m ud af en lille sti og bag ved noget bevoksning. 5 m før dummyen var der en lille busk, som samtlige 5 hunde før mig ( dem jeg havde set ) havde stoppet op ved og snuset og tisset ved. (også tæverne) Så jeg var spændt på hvad Bailey ville gøre. Han var ikke nogen undtagelse og jeg fik hurtigt reageret med et NEJ, hvorpå han nærmest sprang de 5 m og hapsede dummyen og afleverede perfekt. Næste markering var fra samme position med vinklet 90g og ind i lidt bakkede højt bevoksning og med masser af træer. Den blev hapset direkte og pæn aflevering. Dommeren var tilfreds men træk konsekvent 3 point ved de hunde som havde stoppet ved den trælse vældig godt duftende busk. (hvilket var 9 ud af 10 sagde han.) Det gav dermed 17 points.

Post 3 var en "dræberpost" og mange kom ikke igennem den.

Vi ventede lidt men så blev det middag og vi gik til bilerne og fik frokost, så kunne jeg rigtig sidde og blive nervøs for dræberposten imens.

Heldigvis lagde Bailey sig næsten øjeblikkelig til at sove i bilen i pausen, hvilket var strengt nødvendigt for at kunne holde hovedet koldt resten af dagen.

Vi hygger med frokosten med Malene og Else

Bilen var parkeret langs vejen mod post 3, så jeg kunne holde øje med når dommeren gik derned igen efter frokost. Det var smart, for det betød, at vi kom hurtigt til, da de som egentlig skulle til ikke var dukket op endnu.

Posten var en tramp som foregik i en slugt. Der blev kastet en dummy efter ca. 10 m som skulle hentes og dernæst en mere dummy efter yderlige 10 m.

Bailey søgte en anelse på den første og fik nr. 2 direkte. En FLOT præstation efter min mening og dommeren træk tre point for den lille søgen på første markering. Vi fik stor ros for fri ved fod.

Post 4 var en vandmarkering ned af en stejl skrænt, med skjult nedfaldsted, men man kunne tydeligt høre plasket.

Bailey bremsede brat ved vandkanten og gik herefter forsigtigt i - overraskende da jeg er vant til at se at han normalt kaster sig hovedkuls i. Men ved vandkanten var der en bræmme af åkander og dem er han ikke helt bekendt med. Så jeg gætter på at det var derfor. Samtidig er jeg egentlig godt tilfreds med at han lige tænker sig om når det er et nyt og ukendt vandhul han sendes i. Men dommeren træk 3 point for det idet han ikke gik så spontant i som det så ud til at han ville på vej ned af skrænten, så det gav igen 17 points. Elles fik vi med på vejen at det var dagens flotteste vandaflevering han endnu havde set.

JUBII, det er da ros når man har haft afleveringsproblemer tidligere :O)

Sidste post var endnu en vandmarkering. Denne gang med frit udsyn men helt over ved den modsatte bredkant. Bailey markerede fint, gik endnu engang velovervejet i vandet, denne gang overhovedet ikke tøvende men heller ikke et voldsomt spring, svømmede hurtigt ud og hjem og en pæn aflevering. SÅDAN 20 points på denne post.

Samlede gav det 85 point og en 10 plads.

Ja det er jo svært at hamle op med Peter Abel som fik 100 points med hans lille nye håb. Stort tillykke til ham for den uhørt flotte præstation.

Men jeg var YDERST tilfreds med min lille hund.

Han viste mig, at han til trods for sin til tider noget ukoncentrerede adfærd trods alt kan gennemføre 5 poster med et gennemsnit på 17. At han er mere velovervejet i nyt vand end jeg regnede med og at han kan slappe af imellem posterne - Sådan da :O)

Jeg glæder mig til mange fremtidige workingtests og vi kommer glædeligt til Søbys fantastiske terræn igen.

Efterfølgende gik turen hjemad og Bailey og Chivas blev sendt til Kolding på ferie ved Malene og Freja og Kiwi imens vi kører 14 dage til Kroatien og nyder sommeren på disse bredegrader.

Working weekend med Tollerne

2011-06-15T12:32:00.000+02:00

Jeg havde været så priviligeret at blive inviteret af Lis til den årlige working weekend i Toller regi og dermed skulle pinsen tilbringes i Birkesø lejeren ved Stoholm i selskab med en masse dejlige Toller ejere samt Brian og Suzanne som skulle undervise os. Heldigvis skulle Helle med Troja også med, så vi kunne køre sammen derop og var heldige at få lov at på på et "lederværelse" i spejderhytten så vi slap for at slå telt op.
Troja og Bailey er rigtig gode venner, men der går indimellem lang tid før de ses, så vi mødtes lige torsdag aften til en gåtur så de lige kunne se hinanden igen inden de skulle dele bur og værelse på lejren. Det betød at da de så hinanden fredag eftermiddag var de helt afklaret med hinanden og kunne uden problemer slappe af på den lange køretur nordvest på.

Vi ankom lige tidsnok til en lille gåtur i det pragtfulde område, herefter var der præsentation af hinanden og af trænerne samt lidt teori. Brian er en erfaren herre inden for hundeverdnen og har en lang baggrund fra DCH som instruktør. P.T arbejder han med sin skønne labrador Brown Hunt Sixpounder som er en genplacerings hund fordi den var umulig og som han nu på 3 ½ år har formået at få i vinderklasse. Suzanne er en erfaren dame også med en baggrund i DCH, derudover har hun en lang række uddannelser inden for adfærd, blandt andet hos Turid Rugas. Teori oplægget handlede om, hvordan vi ville træne vores hund.

Positivt belønning sammen med negativ straf eller negativ belønning sammen med positiv straf.

(positiv forstås som noget man lægger til og negativ som noget man trækker fra)

Der var selvfølgelig ingen tvivl om at ALLE i deres hjerter gerne ville træne med positiv belønning og negativ straf. Det der var tankevækkende var, hvor utrolig hurtigt mange kommer til at finde den positive straf frem i stedet for den negative straf. - Eks hvis hunden trækker, og man giver den et ryk i linen - så arbejder hunden for at undgå ryk i linen (positiv straf- negativ belønning) Den arbejder dermed ikke for at opnå belønning men for at undgå straf.
Det gjorde indtryg på mange kursister, at det faktisk var HELT okay, IKKE at bruge de "hårde" metoder da det netop er disse metoder mange oftest har fået præcenteret på trænings pladser rundt omkring.

Med denne positive indgangsvinkel til hundetræning var stilen ligesom lagt, og vi gik i krig med et LÆKKERT overdådigt måltid med lækker hvidløgssmør (tak Lis) og helt perfekt grillet kød (tak Leif) - senere stod den på utrolige lækre kager og særlig Helles kage må nævnes som HELT FANTASTISK FLOT!

Toller som henter dummy i vand, en som har ro på post og ænder i søen. Kan det gøres mere kreativt !
(altså bortset fa at der mangler en gul lab)
Kagen smagte himmels og bestod af Chokoladekage med hindbærskum imellem.

Derudover var der såmen også en dummykage lavet af lækker banankage.

Aftenens træning bestod af lidt lydigheds øvelser og lidt markerings arbejde sammen med ro på post.
En ny øvelse jeg ikke kendte var "lokkecirklen" - den bestod af at instruktøren står i midten med de dejligste godbider. Hund og fører går rundt om i cirkel med hunden ind mod cirklen. Fører skal holde kontakt til hund og fodder med guffer og imens prøver instruktør at lokke hunden til sig ved at holde hånden med sine guffer hen og "trække" den til sig. Når hunden følger med stopper instruktøren op og gemmer hånden med godbidderne væk. Dermed får hunden lært, at det ER bedst hjemme hos "mor". Man forstætter til hunden ikke længere kan lokkes og helt bevidst vælger fører og derefter følger "jackpot" = ekstra guffer eller ekstra lækre guffer.!

Bailey var ikke vildt tryg ved at en fremmede ville lokke med ham, så han fattede ret hurtigt at det var ret smart at blive hjemme ved mig.

Fredag bød også på et par trælse ting - blandt anden noget MEGET irriterende småfluer som bed og overfaldt os så det var lige ved at blive uudholdeligt. Desvære kom Bailey også i kampulage med en anden hanhund, som også har et anstrengt forhold til andre hanner. Den stak af fra "lokkecirklen" og skulle ud og se på sagerne, da den stødte på Bailey, som var i snor, kom de op og toppes. Det gav et par hak i læben, som måtte renses. efterfølgende var han noget "om" sig overfor de røde hunde, men heldigvis kunne Troja fortælle ham at alt var okay, så med omtanke på, hvem vi stod tæt på og var på hold med endte det med at være en rigtig god oplevelse for ham at være sammen med de skønne Tollere.

Helle er vist enig i at Troja er særdeles elsklig.

Det gav også anledning til en god snak med instruktørene om, hvordan man skal tackle en usikker hanhund som Bailey, som reagerer ved at virke truende.

Undgå for GUDS skyld skæld ud. (virker modsat af hensigten)
Hold ham fra situationer, som jeg ikke selv er tryg ved (eks paroler og præmie overrækkelser)
Når jeg møder hanhunde på min vej som han reagere på - få ham ud af situationen ved at gå en anden vej eller lignende - Klik, ros først når han er HELT ude af sin sinds tilstand (altså når der ikke er stirren, knurren, rejste børster) hvis jeg klikker/roser for at han holder kontakt med mig selv om der stadig er rejste børster opfattes det som ros for at han reagerer som han gør. Dermed påvirker jeg ham til at blive ved at reagerer sådan i stedet for at få den modsatte reaktion som jeg meget gerne vil opnå.

SÅ folkens, når i møder en ejer som IKKE reagerer ved at skælde ud på sin hund der "truer" så er det IKKE fordi vedkomne ikke gider gøre noget ved det, men der er netop tale om en ejer som håndterer sin usikre hund helt perfekt.

Lørdag bestod udover overdådige måltider og kager også af meget god træning.
Markeringer med samme target, samt tilbage sendinger. - markeringer på vand som faldt bag en lille ø der skulle passeres - lidt teori og masser af ro på post træning. - Helle og jeg fik også gået en dejlig tur i området, lavet en opbyggende linje markering samt markeringer til Troja i svært terræn.
Både Suzanne og Brian brugte god tid på hver enkelt equipage og havde på deres rolige facon hele tide løsningsmuligheder. Alle kom fra øvelserne med oprejs pande og mod på mere træning. Hold op hvor var det bare positivt at møde sådan nogle ildsjæle. Jeg fik blandt andet et godt råd til, hvordan jeg kan "hjernevaske" Bailey til at holde bedre på dummyen. ( Holde den lodret og lege med ham, lade ham "hugge" ud efet den og lige inden han tager den skal jeg vende den således han "hugger" til på midten af dummyen.)
Vi fik også set Brian demonsterer, hvad Pounder egentlig kunne, blandt andet en diregering over vand til en hunter cirkel - hjem igen - dobblet markering i vand kastes - dirregering igen til samme tomme område -stop - anvisninge til andet område - hjem - hente dobbelt markeringen. ! Wauu, hvor var det en fornøjelse at se den hund arbejde. Den stoler 100% på Brian og ikke så meget som skæver til dobbelt markeringen, da den får en dirregerings kommando i stedet - Simpelthen så flot! - Hunter cirkel er et forholdsvis nyt arbejdsredskab som Brian er begyndt at bruge, efter at være blevet introduceret for den fra guruen Kieth Mathews.

Aftenes underholdning kom fra Gitte og Ulla som underholdte lille Sara på 2 år med sange - og andre kreative påfund. HERLIGT og toppoints for kreativitet. Men hold op, hvor var vi trætte oven på en lang dag udenfor. - fik jeg fortalt, at Helle og jeg jo blev vækket af en mogenfrisk Troja, som mente at nu, hvor solen og fasanerne var stået op kl 4 så skulle vi også op :O) Så dagen havde bestemt været lang!

Søndag bestod igen af overdådige måltider og mange mange kager og en masse god træning.
Hunter Cirkel blev introduceret teoretisk og vist af Suzanne og hendes Gustav. Bagefter skulle vi selv ned og arbejde med den. Men hukommelsen på Pounder og hvad det kan ende med, når huntercirkel er velintigeret i hunden var iveren stor for at komme igang.

Opgaven går ud på, at man stiller hunden i midten i et område, meget gerne et velkendt område man kommer i tit og kan bruge igen og igen og hvor man kan øge afstanden til. Herefter laver man en cirkel uden om hundne og kaster en dummy op i luften lader den lande og samler den op - igen og igen. Herefter stiller man sig ud i cirklens kant og giver hunden et område fløjt. Den skal nu gå igang med at søge i cirklen - Området er TOMT, men den skal blive ved og efter en rum tid, som over tid forlænges, så dumper man en dummy i feltet. Formålet er at hundne skal lære at bruge sin næse inden for et forholdsvis lille område, men alligevel mere bredt end på et helt bestemt sted. Tiden øges for at lære hunden vedholdenhed og vigtigst af alt, den skal lære at den kan STOLE på sin fører - når fører siger der er noget så ER der noget, den skal ikke begynde selv at løse opgaven ved at søge bredere. Skulle den søge bredt kaldes den ind i cirklen igen og nyt område fløjt gives.

På sigt skal områdefløjtet og hundens arbejde i cirklen være så godt implementeret at man kan gå fra cirklen og sende hunden 10 m fra - og derfra øge afstanden til 200 m mm. Her skal man bruge en hjælper til at dumpe dummyen i cirklen og til sidst kan man selvlægge den ud inden man går ud og træner.

Bailey fik en rigtig AHA oplevelse. Da han et par gange havde søgt og vi øgede afstanden, begyndt han at efter kort tid uden at finde dummyen i det tomme felt at søge lidt bredere - jeg fik ham vinket ind i området, hvor min Helle (som var min hjælper) lige havde dumpet dummyen. På split sekunder kikkede Bailey på mig som om han ville sige "nåh okay, så DU ved, hvor den er, så må jeg jo tro på dig" hvorefter han gik direkte til den. Jamen Bailey, selvfølgelig ved jeg det - Du skal bare ALTID høre hvad jeg siger så skal det nok gå :O)

Weekendens sidste øvelse var et juletræs søg - et søg, hvor ikke alle dummyer nødvendigvis ligger på jorden, men hænger i træerne ( i højde så hundene kan nå dem) Denne øvelse er god for at hundene skal lære at stole på deres fært, også selv om de ikke lige kan finde det de søger på jorden. Stort set alle hunde træk fært og løb hele vejen rundt om det træ dummyen hang i - før nogen opgav og andre belv ved til de fandt hvad de søgte. Bailey var dygtig og fandt hurtigt ud at at dummyer/fulge nødvendigvis ike lander på jorden når de bliver skudt.!

Alt i alt en helt forrygende god weekend med masser af godt hundearbejde - lækker mad - rigtig søde mennesker og meget dygtige instruktører. TUSIND TAK alle sammen - vi ses derude med vores
hunde.

Brian ser lige sit snit til et stykke velfortjent kage midt i juletræs søget.

Vi andre hygger og ser hundene arbejde i søget.

Baileys første markprøve

2011-06-02T21:38:00.000+02:00

Spændt og temmelig nervøs kørte Bailey og jeg til Bække i morges til vores første markprøve.
En C-prøve i begynderklasse. Det var i dag det ville vise sig om både jeg og Bailey kunne holde koncentrationen og om vores træning det sidste lange stykke tid kunne give et tilfredsstillende resultat.

Mit mål var hjemmefra at skulle undgå et D (diskvalifikation) Det får man bla. ved at det kommer hul på vildtet. Noget som jeg har arbejdet meget på at undgå i det at Bailey især i stressede situationer har haft tildens til at bide hul. Min strategi var, at jeg ikke ville hundse med ham omkring afleveringerne og derfor ikke forlange de pæne afleveringer.
Jeg var heldig at have nr. 4 så ventetiden var ikke så lang før vi skulle op. I videoen kan i se opgaverne og hvordan det gik.

Oven i købet endte det med at vi blev blev kaldt op som nr. 4 bedste hund som fik 1.præmie ved den dommer jeg var oppe ved.

4 må være mit lykketal i dag og jeg er mere end tilfreds med prøvens forløb.

Efter markprøven endte det med at Bailey pludselig kom med i udstillingsringen.

De efterspurgte hunde til barn/hund konkurrencen og Michael med Joey havde sin kæreste Majbrit og hendes datter Maria med - Maria ville mægtig gerne ind og deltage, men hun manglede en hund. Joey var lidt for vild til dette foretagende men jeg mente godt at hun kunne klare Bailey. Derfor fik hun lov at låne ham. Det klarede hun SÅ flot og de fik en flot 2. præmie sammen og en fin blå roset som jeg er sikker på skal hænge på Marias værelse.

Tak Maria fordi du var så dygtig til at føre min hund- det var flot, især når nu i slet ikke kendte hinanden.

Resten af dagen gik med super hyggeligt socialt samvær med alle de dejlige hundefolk og med at se en masse dygtige hunde arbejde.

Det gik super godt for "Daubjeg klanen" som vi har fulgtes med i dag.

Verner/Effie blev dagens bedste hund ved den dommer han var oppe ved og efter ham som nr. 2 kom kuldbror Michael/Joey, nr. 3 blev kuldsøster Ilse/Kimmi og sidst men ikke mindst fik Majbrit/Fifty også en 1 præmie.

Sikke en fantastisk dag - tak for hyggeligt selskab alle mand.

En stolt og glad fører og en træt hund kørte hjem efter en pragtfuld dag i Bække

Svar på hofter og albuer

2011-06-01T22:06:00.001+02:00

Endelig kom der svar fra DKK på billederne af hofter og albuer.Det blev til 0 på begge albuer og en A og en B hofte som samlet bliver til B/0. Det betyder at han er sund og rask og at han uden problemer kan holde til at blive brugt til det vi bruger ham til nemlig prøver og jagt. Samtidigt er det acceptabelt at bruge ham i avl, såfremt det skulle blive aktuelt engang. Selvfølge ville jeg have ønsket et rent A (perfekte hofter ) men det blev altså et B (acceptable hofter) som han far HILLUS POWEL også har.

ER JEG IKKE VOKSET MIG STOR OG SMUK ?

Søndags hygge

2011-05-23T15:55:00.001+02:00

Malene og Michael havde taget arrangeret lidt søndags hygge og træning, hvilket vi var mange som var rigtig taknemmelige for,at de havde taget initiativ til. Vi startede med med frisk morgenbrød og Kaffe/The alt imens hundene kunne trisse omkring og nyde livet lige som os.

Her sidder vi til en kort formiddags pause.

Vi var omgivet af tæver så jeg kunne roligt lade Bailey gå omkring. Han blev lige sat på plads af skrappe Frigg og Freja da han blev for nærgående, så kunne det ellers nok være han kunne finde de pæne maner frem igen.
Træningen blev delt op i vinderklasse og begynderklasse. Vi startede med linje træning i en firkant, hvor vi skiftede til at kaste og sende. Det var derfor også en god øvelse for mange andre ting end lige linjer.
Herefter blev det markering på land over vand. For mange betød det også træning i aflevering fra vand. Her kunne jeg med stolthed nu slå fast at den sidder i skabet. Jeg tør nu stole så meget på at den er i orden, at det ikke længere er noget jeg har som tema. DEJLIGT !

Michael opfordrede til at man bruger begrebet "OVER" når man sender sin hund på en markering som falder på land over en lille sø eller å løb eller grøft eller lignende. Det er et godt begreb at lære hunden allerede nu, da der kommer mere og mere af det i højere klasser. Bailey lurede lige et sekund på mig da jeg brugte den kommando i stedet for apport, men fattede hurtigt at det var det rigtige han gjorde. Jeg glæder mig også over at han kommer direkte hjem over vandet og ikke prøver at løbe uden om.

Herefter lavede vi markering på land med skjult nedfaldssted og kaster igennem et hegn af træer.

Efter en god pause kom der skidtvildt og storvildt frem :O) Der var en kæmpe gås og en øv skarv vi kunne hygge os med. Gåsen var noget af en udfordring - hvor pokker skal man samle den op henne ? - hvordan pokker skal man slæbe den af sted..?

UPS jeg tabte den store fætter

Ja, så må man jo slæbe den i vingen når man ikke kan gabe over den.

Da skarven kom frem, viste Bailey stor nysgerrighed, ganske som han plejer omkring vildt. Meeen ved nærmere undersøgelse så ville han da helst være fri..! Ja jeg skulle simpelthen opfordre ham til at samle op og komme med den.

Jeg kommer med den, men den er fandeme ikke ret lækker sådan en fætter skarv.!

Da træningen var færdig, var grillen tændt op. Michael og Malene tryllede de lækreste grillede pølser frem, kartoffelsalat, flutes og hele svineriet var lige til at sætte tænderne i, da vorherre syntes at vi trængte til vand.! Sluserne blev åbnet og på få sekunder var alt og alle drivvåde. ØV ØV, men hva efter en rigtig god og hyggelig dag kan lidt vand ikke ødelægge humøret.

Bailey slapper af med sine gule venner Freja og Kiwi i pausen FØR regnen.

Efter træningen gik turen til Silkeborg for mit vedkomne. Jeg skulle med Lise op og se på hendes kommende hvalp hos Birger Hansen efter Bella og Lochiness Green Chive... Nårhhh hvor er de små og nuser som 4 uger gamle, har allerede helt glemt hvor små..
Det blev til rigtig god hundesnak og som Rasmus (Lises søn) sagde da vi kørte hjem, så fattede han ikke en brik af det vi havde talt om og i øvrigt lød det som om vi havde kendt hinanden i mange år. Hvor har han dog ret, man bliver jo hurtig indforstået i denne "verdnens" udtryk og man kan jo nemt snakke i timevis idet man jo deler en fælles interesse som man brænder for. Så kan det jo være ige meget om man kender hinande eller ej. Det er jo herligt.

Herlig var også de 2 dejlig hanner som Lise skal vælge imellem. En som på aftenen var stille og træt, har et fint lille hovede og spinkel bygget.

En som på aftenen var fuld af ballade og ville lege med alt og alle. Bredt hovede og kraftig bygget.
Umuligt at sige endnu hvilken en det skal være. Det bliver spænende og se hvem der bliver ny legekammerat til Chivas og Bailey. Vi glæder os !

Vand træning (video filmet)

2011-05-19T14:15:00.019+02:00

I dag fik vi trænet lidt lidt vand og noget dirregering i Kongens Kvarter. Ove havde fået kameraret med, så vi kunne få filmet lidt. Men det var ikke helt nemt både at skulle være kaster og styre kameraet, så ikke alle starter er filmet .

Vand afleveringerne er ved at være på plads, men som man kan se på videoen, er den første ikke helt så præcis som de næste. Men vi er rigtig langt i forhold til, hvordan det så ud i starten af måneden.

Efter land markeringen over vand lavede vi en dirregering over vand til samme sted som markeringen faldt. Den løste han i rigtig fin stil.

Til sidst blev det til en dirregering på land med stop og et vink til højre. Samme terræn og opbygning har jeg brugt til Chivas sidste år, så det var et forsøg for at se, hvordan det ville gå med Bailey.

Han løste den med stor sikkerhed, næsten lidt for stor, da han GODT vidste, hvor han skulle hen. så er det jo lidt træls at jeg absolut vil stopper ham.

Men se selv

HD-AD og øjenlysning

2011-05-18T20:10:00.000+02:00

Efter 55 minuter og knap 2400 kr fattigere, kørte jeg hjem med en MEGET TRÆT Bailey fra Rødding dyrehospital, hvor Gunnar Gram havde øjenlyst, HD og AD fotograferet ham.

jeg er så træt så træt så træt.

GODNAT !

Vi startede seacen med at damen ved skranken dryppede øjnene, så pupillerne ville blive ved med at blive store når der skulle lyses ind i dem. Så kom vi efter lidt ventetid i venteværelset, som duftede HERLIGT syntes Bailey, ind til selve øjenlysningen. Gunnar brugte adskillige smarte apparater og Bailey tog det hele pænt og roligt. Et apparat var særlig smart for der var et lille spejl på, sådan at jeg kunne følge med fra siden og se ind i hans smukke grønne øjne helt nde bagved.
ALT var perfekt- dejligt ! Jeg viste godt at han ikke kunne have PRA da hans DNA er fri via forældre, men hvis han engang er værd at bruge som avlshan, så skal øjenlysningen have fundet sted, så det kunne vi lige så godt få lavet med det samme.

Herefter var det tid til AD og HD fotografering. Inden da skulle han lige have et lille prik i benet med lidt beroligende middel.. Jo tak han kunne knap vralte ind i lokalet ved siden af, før han væltede omkuld på gulvet, så det virkede ret effektivt.

Klar til albuefotografering

Klar til hoftefotografering

Jeg blev iført en "rumdragt" så jeg kunne være med i det hele. Det var rigtig dejligt for både mig og Bailey. Detså dog lidt barsk ud, fordi der blev hevet og sledet lidt i benene på ham. 4 gange måtte han tage det fordi min lange spinkle hund ikke har en alt for flad ryg at ligge på, så han hældte lidt til den ene side under 3 af billederne og det måtte han ikke.
Gunner måtte ikke sige meget om resultatet, men fik dog sagt at det så godt ud og at han havde gode stærke hofter, så han kunne holde til hårdt arbejde i mange år.

Nu må jeg bare vente spændt på resultatet fra DKK

Efter hjemkomst var det en træt træt Bailey som gik rundt på græsplanen men smålukkede øjne men efter et par timer var han helt frisk igen.

Et par dage før "juleaften" for jægere.

2011-05-13T23:14:00.015+02:00

Walter, Ove og jeg tog med hunde afsted for at lede efter fejninger og spor efter bukke på deres jagt i Ferup. Det vil sige jeg tog med for at se om en af de 2 søer kunne bruges til god vandtræning.
Dkunne den ene og Bailey røg i baljen et par gange. Han afleverer efterhånden pænt til hånd, men den er stadik ikke 100 % på den første. Så vi klør stadig på. Godt han elsker vand så meget :O)

Gode fejninger, og spor efter både krondyr og rådyr.

3 meget tålmodige hunde venter.

Der er også god fært i min næse

Øv, skal vi allerede hjem. vi så kun et par hare vi ikke måtte løbe efter og en Rå, det var der ikke meget ved.

Afslutning i varde

2011-05-09T23:31:00.000+02:00

I aften var afslutning på begyndeklasse træningen i Varde ØV ØV. Det er trist for det har været super god træning og Bailey og ikke mindst mig har gennemgået en rivende udvikling fra 1 træningsgang til i aften. Der er både kommet mere ro og mere koncentration på ham. Han bruger ikke længere alle sine ressourcer på de andre hunde, mennesker og det nye terræn.

Bailey viste sig også fra sin allerbedste side i dag, så det var jo ekstra positivt.

Vi måtte selv sætte holdet så Michael, Majbrit og jeg var sammen og Lise var med for at se, hvad det hele går ud på.

1. Post var ved Erik Aalund. 2 markeringer på vildt samt en dirregering til en kanin på samme sted som markeringerne var faldet. Jeg var meget i tvivl om vi skulle vælge dummyer eller vildt. Jeg endte med at bede om 2 dummyer og en kanin til sidst. Jeg var nervøs for at han ville stresse op og ende med at lave hul på anden og det var der jo ingen grund til.

Dummyen skal falde for enden af det åbne stykke igennem det noget humblede terræn.

Bailey løber hurtigt derud, men får fært af tidligere vildt og hænger fast i den fært i stedet for at fange dummyfærden. Vi bliver enige om at vi vist hellere må prøve anden alligevel, så jeg kalder ham hjem og sender på ny.

Han samler flot op, holder den flot og kommer lige hjem og aflevere den så fint. JUBII ingen huller!!!

Ligeledes med næste and og med kaninen. Han skulle liiige til at "aflive" kaninen på vej hjem men fangede hurtigt at det ville jeg ikke accepterer, så jeg fik den pænt i hånd.

Næste post var hos Jørgen og bestod af 2 markeringer med samme nedfaldsted men på 2 positioner. Samt en dirregering ud til sidst, som skulle sendes fra sidste placeing.
Det var i svært terræn med lyng, høj bevoksning, graner og en sti
Bailey løste opgaven FLOT FLOT og gik direkte på den første markering.
Den næste som var den svære, skulle han lige bruge sin næse til at fange et kort øjeblik, a den lå under lyngen, men han blev i det præcise område som den var faldet.
Dirregeringen løste han direkte og præcis og jeg skulle områdefløjte et kort øjeblik og så var den hjemme. Jørgen havde stor ros til overes og var overasket over at det virkeligvar den samme hund som jeg startede med, som dengang var ukoncentreret og usikker. Dejligt når andre end jeg selv kan se fremskridt.
Sidste post hos Marianne var et søg. Det løste han ikke i sit højeste tempo, men han gjorde det sikkeret og stabilt. Han trak gode færder og samlede op indefra på de færder han trak.

Alt i alt en perfekt omgang træning som for en gangs skyld var ret tilfredstillende :O)

Vi sluttede af med ro i bilen og hygge for deltagerne i Begynder og Åben. Det blev såmænd også til en fødselsdagssang for Erik med fløjter og det hele.

hmm, hvor ser det elles lækkert ud det de disker op med.

Sammenskuds gilde og STORT TILLYKKE TIL ERIK:

Tak alle sammen for god træning og for herligt selskab.

Vildt træning - travl uge

2011-05-08T00:00:00.001+02:00

Så er endnu en lang uge gået og jeg har igen arbejdet meget syntes jeg - Jeg forstår det heller ikke for så mange timer har jeg jo heller ikke (gennemsnitlig 32) men det er bare på nogen mærkelige tidspunkter, så det føltes bare sådan.!

Men træning har det tilgengæld også været masser af. Lørdag d. 30/4 var Ove og jeg hjælper på B-prøven i Uldsø. Her havde jeg bragt havesaks og kniv, for at kunne klippe vinger af alt kasseret vildt. Det skulle bruges til at sætte på vores dummyer for at "normaliserer" vildtet for Bailey således at han ikke overtænder på det. Der var også et par hele ænder som han fik lov at bære både lørdag og søndag, hvilket gik rigtig godt.

Mandag var vi af sted i Varde, først i Visselbjerg til 1.halvleg sammen med Daubjergs slænget (Verner, Ilse, Michael og Majbrit med alle deres dygtige Daubjerg hunde) Her blev trænet intro til åbenklasse frit søg, altså at arbejde imens en anden hund også arbejder i området. Det blev grebet an ved at en kaster kastede til hver sin side på skift og når en hund var på vej hjem var næste sendt ud til sin markering. Det gik stærkt og alle hunde løste det flot. Bailey, som jo er lidt nysgerrig tog lige en koldbøtte da han i fuld fart hjem lige skulle se efter Fifty der løb ud. Så kunne han da lære, at det er usmart ikke at se sig for i den retning man løber.. HI HI. Derudover blev der trænet dirregering til spand - område fløjt med guffer og selvfølgelig RO.
Jeg bemærkede at roen er blevet rigtig god og det er ikke meget jeg skal være over ham længere - dejligt. Til gengæld har det også kostet lidt på farten. Derfor må jeg se og få flettet fart træning med ind også. Jeg bemærkede også til min glæde at hans interesse for de andre er dalet og vi kunne stå helt tæt på Joey uden at han viste nogen interesse eller agresivitet så det er også en lettelse.

´Til aften kørte vi i grusgraven - Her stod den på 2 markeringer fra 2 forskellige positioner med samme nedfaldssted. Bailey viste igen usikkerhed overfor kasteren (Marianne) men løste den fint efterfølgende. Om det er skrækken fra 1 træningsgang der sider i ham, da han blev bange for hende da hun kastede en dummy efter ham eller om det er spøgelses oplevelsen fra metaltesten der sider i ham ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald have trænet med fremmede kastere. Så var der markering på land gennem vand. Den løste han ikke med samme vand gejst som han plejer og skulle nærmest lokkes i vandet begge gange. Til gengæld svømmede han direkte hjem. Afleveringen kunne jeg glemme alt om, for en meter før land ændrede bunden sig og Bailey kom uventet helt under, hvilket gav MEGET vand i ørene, det kunne han ikke holde ud, så da han ramte landjord smed han sig voldsomt ned og gned øre. stakkels hund.. :O) Selvfølgelig skal han også lære at modstå det med tiden, men en ting af gangen :O)
Til sidst var der vildt, en dirregering til en kanin og en skjult til en and. De gik begge godt.

Tirsdag trænede vi lidt med vinge dummyerne samtidig med lidt fart og vand. Han elsker det !

Onsdag var vi i Kolding til Begynderklasse med Jan Lorentzen. Denne gang delte han holdet sådan at de som har problemer med grundlydigheden blev hos Danny Fraiser og fik speciel undervisning. Vi andre gik for os selv og lavede spændende opgaver.
Først gik vi "kamelgang" Altså en lang række efter hinanden 1 mand ligger en dummy og karavanen går til sidste mand er forbi dummyen. Så træder 1 mand ud og sender sin hund på tilbagesending til dummyen forbi hele rækken af hunde og fører som imens skal holde sine hunde i RO. Bailey løste opgaven til UG, både ro og tilbagesendingen, så i dette tilfælde er der ingen frygt for folk i terrænet.
Næste post var et områdebestemt søg.

Jan har skudt tennisbolde med dummyskyderen ned i den højt bevoksede lavning

Vi står på række og hundene sendes på Jans kommando. De andre skal forholde sig i RO imens.
Det var ret svært og Bailey viste sig fra sin absolut bedste side og var den ENESTE som ikke knaldede.
Til gengæld blev han usikker på Jan en enkelt gang og stoppede op på vej ud. Det hjalp at blive kaldt hjem og se på at en anden hund hentede den han skulle have haft. Næste gang han blev sendt gik det over stok og sten.

Sidste post var en trampejagt på tennisbolde med skyderen - Det var for enkelte begyndt at knibe med koncentrationen, men Bailey havde fokus da der efter 2 skud ikke var hentet en bold hjem. Han viste præsis hvor de var BEGGE 2!! Jeg syntes nemlig han var ret længe om at samle op og fløjtede ham hjem. Ved hjemkomst spyttede han bolden ud ?? Ja fordi han var ved at blive kvalt i den bagerest bold i munden for han havde nemlig samlet begge op som tilfældigvis var landede samme sted :O) Vi fik et godt grin, selv om jeg normalt ikke ville grine af en "fugl på jord."

Fredag havde jeg tøet en masse vildt for at se, hvordan det ville gå og Ove og jeg tog til Kongen Kvarter ved jernbanen. Vi lagde et søg ud som han løste flot.

Hjem til mor med kaninen.

Med anden

Med fasanen

og duen.

Alt blev behandlet flot og der var ingen huller i. JUBII
Bagefter lavede jeg en tilbagesending til en and og her gik det så galt ØVØVØVØV. Bailey var tændt og HAPSEDE anden lige ved halsen i flyvende fart. Det kunne den ikke holde til og der var tandhul i.

Hmm - Gå tålmodig frem så der kommer ro på er min konklusionen på det, samt normalisering af vildtet !
Vi lavede et par vandmarkeringer på en due og på en and, som han løste FLOT og bar perfekt.
Så det var en god træningsgang bortset fra den hullede and.. men trods alt fremgang.

Efter træningen havde vi huset fuld af unge mennesker som havde forfest i vores have, det betød at der var mange dåser der skulle apporteres og mange fremmede mennesker at hilse på :O)

Lørdag blev det til lidt tennisbold leg i på land og på vand for at få lidt fart og glæde samt vandafleveringer.

Søndag bød på hvile fra Baileys side sådan at jeg kunne få tid til at passe mit arbejde efter at vi havde tilbragt formiddagen og middagen i kirke og til barnedåb :O)

I morgen starter der en ny uge som igen starter i Varde, det glæder vi os til.!

Siden sidst.

2011-04-28T13:08:00.001+02:00

Tiden går og går, og jeg syntes ikke, at jeg når forbi min computer. Det betyder dog ikke, at jeg heller ikke har tid til træning, for DET skal jeg have tid til !

Vi træner rigtig meget i vand for tiden, både af hensyn til Chivas som langt om længe skal til at bevæge sig lidt igen da betændelsen er væk og der ikke længer er tegn på ømhed.
Her er vandet et godt sted at starte. Vi bygger lidt muskler og kondition på ham uden at belaste poten gennem vandtræningen.

For Baileys vedkommende så skal vi have endelig styr på vandafleveringen. Det går fremad og jeg bruger klikkeren til formålet. Det virker som om, at han har opdaget, hvad det er jeg vil have ham til. Lige nu er det "kun" den første som ikke afleveres til hånd, fordi lysten til at ryste sig er for stor der. Men resten kommer direkte til hånd. Det er et væsentligt fremskridt siden vi startede så jeg er overbevist om at det snart er HELT på plads. Hip Hip hurra for klikkeren.

Klar parat, marker!

PLASK

Jeg kommer, jeg kommer

Mor har klikkeren, så skal jeg sitte mig - se hvor dygtig jeg er !

Ellers går tiden med lufteture i de dejlige forårsvejr - her følger lidt billeder.

Py ha det er varmt at være sort.

Bailey i mælkebøtte land

Ej hvor spændende, hvad er der mon under broen?

Kuk kuk her kommer jeg...

Jubii min ynglingsplads fra sidste sommer, men hov jeg er vist vokset lidt!

Sidste sommer fyldte jeg ikke så meget - se selv !

Mere træning - incl. vandarbejde

2011-04-14T00:00:00.001+02:00

Efter en veloverstået pause i weekenden bød ugen på mere træning.

Mandag blev det til en lang dag væk hjemmefra. Vi kørte mod Varde kl 14.30 - her skulle vi træne lidt med Michael og Joey og Majbrit og Fifty ved Visselbjerg før vi skulle til begynderklasse træning i grusgraven.

Joey - Fifty og solgule Bailey

I Visselbjerg trænede vi markering - dirigering og vandarbejde - samt områdebestemt søg. Vandarbejdet er en udfordring idet at Bailey ikke helt har forstået endnu at dummyen skal afleveres til hånd. Det er væltet ned fra MANGE kanter med gode og mindre gode råd til, hvordan jeg kan gribe det an. Michael havde 2 gode forslag som passer til min måde at træne på, nemlig at fokuserer på det positive uanset, hvad der sker. Ingen skæld ud således at Bailey endnu engang bliver utryg ved at komme hjem til mig, som han blev efter vores vildt træning.Samt lokke med en nr. 2 dummy som kastes bag mig for at få ham til at koncentrerer sig om den og dermed trække ham helt op til mig. Det jeg har nu besluttede, at det er disse gode råd jeg arbejder med det næste stykke tid.

aftensmåltidet blev indtaget i det dejlige vejr

Eftermiddagen bragte også masser af "slap bare helt af" træning ikke mindst for os mennesker.

Faktisk faldt vi i så meget snak, at tiden nær løb fra os.

Derfor ankom vi til grusgraven lidt sent - Her viste det sig så også at jeg havde mistet min line undervejs så det blev en meget forvirrende start vi fik. Bailey blev hevet direkte ud af bilen og hen til første post som var en markering.

Her gik han helt i sort. Med lidt hjælp fra Erik Aalund fik vi ham løst op og fik lavet et par knaldapporteringer. Det hjalp og vi kunne gå videre til de næste par poster som bestod af mere vand samt et søg. Vandet gik som forventet, henter gladeligt, men vil ryste sig ved aflevering. Her fik vi så nogle helt 3 råd fra Jørgen med på vejen. Ikke noget at sige til at man ind i mellem lige skal stoppe op og mærke efter, hvad der føltes rigtig for een selv og sin hund. Men dejligt er det da få ideer til forskellige løsningsmuligheder.

I søget løste han det flot og effektivt, stadig med god fart på trods af en lang dag.

Jeg var spændt på, om han ville være total flad om tirsdagen, hvilket han tidligere har været af bare af a nye indtryk, men nej, han var frisk og fit for fight. Men han fik dog lov at få en total slap af dag.

Onsdag aften bød på begynderklasse træning i Kolding (Saturnvej)

Her havde Jan planlagt en tramp med dummyskyder. Her blev stress niveauet virkelig sat på en prøve når der skydes på kryds og tværs og 13 hunde på skift henter dummyer imens man bare skal side og se på. Jeg syntes Bailey klarede det flot. Han ville til en start gerne gå og snuse i jorden, lige ind til han fandt ud af hvad det drejede sig om, så kunne han ellers nok holde fokus. Der var stor koncentration og ikke en lyd fra hans side. Til aller sidst blev det dog for meget af det gode og han knaldede for mig, men jeg kunne heldigvis lynhurtig stoppe ham og få ham på plads igen uden at han fik held med det.

Herefter var det vand markeringer - så hvis han ikke allerede var tændt, så blev han det.

Den første hentede han hurtig og flot, han smed den godt nok på jord, men den blev på et splitsekund blev den samlet op og han kom svingende ind på plads med bagparten og jeg kunne tage dummyen og bede ham ryste sig.

Næste kastede var 15 m yderlige bagud gennem en lille bakke og en grussti.

Bakken og grusstien fløj han over og fik lynhurtigt hapset dummyen som blev leveret til hånd :O)

Jubii, budskabet er ved at sive lige så stille ind.!!

Den sidste vandgang var en dirregering ud i vandet, hvor de markerede også var landede.

Den hapsede han i samme tempo og jeg fik den næsten i hånd. Nu rystede han sig med dummy i mund for første gang ca. 20 cm foran mig og tabte den. Havde jeg nået at reagerer kunne jeg sandsynligvis have forhindret det ved at fløjte "sit", men jeg nåede det ærligtalt ikke.
Det må jeg vist lige se at få lært!
Dernæst gennemgik vi et dirregeret søg med områdefløjt til sidst og aftenen blev afsluttet med hyggeligt samvær.

Efter træningen står den på social hygge mellem menneskerne dog mangler ca. halvdelen på billedet for selvfølgelig er der ikke kun mænd og lille Trine på holdet.

Travl uge

2011-04-08T17:01:00.000+02:00

Denne uge startede stille og rolig med en frimandag, hvor aftenen stod på SUPER god begynderklassetræning i Varde grusgrav.
Vi kørte sammen med Majbrit og Jørgen og Bailey udnyttede tiden til at hvile sig på vej der ned.

Der var meget veltilrettelagt 3 poster som bød på markeringer i kuperet lyng terræn, introduktion til dirregering og områdefløjt, samt et søg. Bailey klarede sig rigtig godt på alle poster, dog skulle han lige hen og afreagerer endnu engang på Marianne Badstue, som han blev bange for sidste gang.

Jeg havde valgt at efterleve Majbrits og Michael forsøg på at skabe ro i ventetiden ved at bringe en stol og det gav god ro i ventetiden. Han brugte knap så mange ressourcer på de andre hunde i forhold til sidste gang. På billedet ligger han endda afslappet ved siden af Cuba som han var ved at ryge i flæsket på sidst.

Afslutningsvis havde Majbrit bragt lækker kage, Jørgen sørgede for godt til ganen og sjove historier.

En rigtig hyggelig og lærerig aften.

Onsdagen bød på opstart af begynderklassetræning i Kolding med Jan Lorentzen som instruktør.
Det var også lutter kendte folk som var på holdet, alle på nær Torben med Casaq og Jørgen med Kana var mine tidligere kursister på brugsprøve holdene som jeg har kørte hele sidste år. Herligt at det er lykkedes at fange deres interesse for dette herlige arbejde med hundene.
Bailey var nem og god og brugte slet ikke så mange kræfter på uro, trods at det var et nyt sted som han kun har set en gang og at det var nye hunde og mennesker.
Jan havde tilrettelagt 2 poster, en markering som hjælper Lars stod for og en introduktion til dirregering. Vi var første mand på markeringen og Bailey var i top. Han løste opgaven med høj fart, god næse og flotte afleveringer.
Derefter var der uendelig lang ventetid inden holdene skulle bytte - Det var lige ved at blive for meget af det gode og det var svært og egentlig også måske lidt urimeligt at blive ved at forlange ro.

På posten ved Jan stod vi på linje og ventede imens Jan forklarede og kom med mange gode indput til arbejdet med dirregering. Spændende helt sikkert og især for dem som ikke har kendskab til fænomenet. Bailey opførte sig roligt og sad pænt i lang lang tid. Jeg var faktisk ret stolt af ham, da vi jo lige kom fra en lang lang ventetid på tidligere post. Men efter min mening var det måske ikke så vel planlagt den første aften at skulle bruge så meget stå stille og lyt tid. En info aften omkrig begreber have været en bedre mulighedsyntes jeg, for jeg er slet ikke i tvivl om, hvorfor Jan vælger at bruge så meget krudt på dirregering i begynderklasse. Det er bestemt vigtigt at få lært meget før at man hopper på åben klasse. Hundene fik lov at prøve en lille udlagt dirregering, hvor man valgte selv, hvor langt man ville gå tilbage. Herefter var der igen ventetid mens Jan viste på sin egen hund, hvordan man indlærer stopfløjt.
Afslutningsvis iroducerede han områdefløjt med 3 tæt og gemte dummies - agumentet for at de skulle gemmes var for at lære hundene at slå næsen til på områdefløjt, og fordi der skal mere end en ud, var for at man kunnne sende flere gange. Der blev stilet spørgsmål til om hunden så ikke ville ricikerer at bytte ? Jans mening var at det gjorde ikke noget hvis det skulle ske, det kunne man sagtes få arbejdet væk ved anden lejlighed. Ved denne opgave var det mere vigtigt at hunde havde fokus på næse og fart, gentagne gange og ikke kun ved een udlagt dummy.

En aften med masser af guldkorn, men desvære også rigtig meget ventetid. Heldigvis kunne jeg konstaterer at Bailey havde langt mere tålmodighed til det end jeg havde turde håbe på, så alt vores renden til dit og dat har hjulpet allerede. :O)

Torsdag bød på Rally lydighed. Vi gennemgik alle skilte som vi vil møde i begynderklasse.
Bailey var fokuserede og afslappet og hilste pænt og meget interesseret på de andre. Han viser med STOR tydelighed at han ELSKER at arbejde med klikkeren. Han tilbyder adfærd promte og især pladspositionen er han SÅ DYGTIG til. Rumpen svinges let og elegant op af mit ben som havde jeg en magnet sidende i buksebenet. :O)
Det er derfor rigtig svært for ham når opgaven lyder på sit foran. Det øvede vi os rigtig meget på, sammen med dæk, som er en hade øvelse. Jeg fik ham også lært lidt "stå".

Endnu en hyggelig aften i træningens tegn.

Resten af ugen står for Baileys vedkomne på afslapning og hygge med "feriebarnet" Berry som skal være ved os i weekenden. Jeg skal derimod arbejde og arbejde og atter arbejde hele weekenden lige som jeg har gjort hele ugen på nær min rolige mandag.

Jeg glæder mig igen til det bliver mandag :O)

Sidste nyt vedr. Chivas

2011-04-04T12:36:00.001+02:00

Endnu engang måtte vi forbi dyrlægen med den stakkels Chivas. Han stormede ind af døren og var frisk og glad. Christina fik kigget på ham og han viste heller ikke denne gang særlig ømhed eller smerte nogen steder. Men noget generer ham jo, så vi besluttede at der denne gang hellere måtte tages et røngten billede for at se om det kunne have sat sig til betændelse i knoglen og ikke kun i kloen.

Han fik en omgang sovemedicin så han kunne lægge helt stille under fotograferingen. Han faldt omkuld på gulvet efter kort tid og vi fik ham løftet op på en båre og han blev kørt ind på røngten.

Billederne viste desvære at der er betændelse i knoglen. Ikke meget med der er noget uldent ved det som de sagde. Han er endnu engang ordineret antibiotika - denne gang i kraftigere dosis og nu i 16 dage. VI KRYDSER FINGER for at det herefter er forsvundet for ellers er det en amputering.!

Han skal gå med sine fine sko hele tiden og han må ikke slikke på kloen. Så når han skal være alene er det på med futten igen. Hvor er det godt at han er sådan en tålmodig dejlig hund.

Her ligger han og prøver at vågne op igen.

Da han endelig fik øjen var det en noget anden hund jeg fik med mig hjem.. Træt træt træt og temmelig slingerende - en ordenlig brandert han har fået sig.
I skrivende stund ligger han arm arm med Ove i sengen og sover branderten ud.

Øv for en tå - stakkels Chivas

2011-04-02T17:14:00.002+02:00

Bedst som det så ud til at Chivas var sluppet helskindet igennem sin behandling med inflamatorisk smertestillende og penicellin er den gal igen ØV.
Han begyndte at trække en lille bitte smugle på benet og ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at der nu kommer puds fra kloen.

Vi kører nu intens potebeskyttelse indtil weekenden er overstået, hvor vi så på mandag må forbi dyrlægen endnu engang. ØV ØV. Stakkels CHIVAS

Poten i vand

Noget han faktisk er begyndt at nyde

Og så den irreterende "potebeskytter" En lille sko lavet af en
gammel regnfrakke.

Regnfrakken var faktisk også lidt træls, så Ove og jeg kørte i Babysam og købte
baby regnfutter - Hun grinede noget over vores svar til om det skulle være
til en dreng eller pige..:O)
Futterne sidder væstentlig bedre en de beskyttere der er lavet specielt til hunde
samt bedre end den hjemmelavet. HURRA for Babysam

Begynder træning Varde

2011-03-28T12:37:00.021+02:00

Så blev det dagen, hvor begyndertræning i Varde startede op. Der er stort set lutter kendte ansigter på holdet, nemlig de fleste af Daubjerg´s slænget (Verner, Majbrit, Michael, Ilse og Torben) derudover også Naja med Cuba så det var rigtig hyggeligt.

Vi kom i god tid og så lidt på terænet, lyngen er MEGET spændende for Bailey. Mødet med de mange fremmede hunde og det spændende teræn tog hårdt på koncentrationen og kræfterne. Han fik også lige en ret alvorlig samtale med Cuba. Det får han så ikke lov til mere - Det er slut med at hilse på andre hanhunde når han er i snor, jeg stoler simpelthen ikke på at det er gode erfaringer han får med sig fra de hilsner så er det vist bedre at lade være.

Vi startede med at gå på en lang linje i snor, hvor trænerene Erik Aalund og Marianne Badstue kunne se hvordan lydiheden var. Så blev der kastet en dummy som fører selv skulle hente imens hunden var sat af. En rigtig fin start.

1. post startede han temmelig ukoncentreret.
Det var en markering i bag et træ og i høj vegetation.
Han startede med at løbe forrvirret ud, se bagud på mig og lette ben !
Så måtte jeg ud og hente ham og starte forfra. Denne gang gik det bedre, han skulle lige arbejde sig frem til at dummyen lå bagved træet og at den var "druknet" i høj græs. Men han var vedholdende og brugte sin næse god. Sådan gik det også de næste 2 gange på længere afstand.

Her står vi klar til en markering

Turboraketten sætter i gang .. ej, tror faktisk slet ikke det gik så stærkt men vildt ser det ud!

En af de pæne afleveringer - der skulle lige et par korrektioner til fra starten før de så sådan ud.

post 2 var en dirregering
Den løste han til ug og uden problemer. Vi skulle bare fortsætte med det gode arbejde var rådet og øge afstand og terrænskift.

Post 3 var en markering oppe på et "plateu". Bailey startede med at løbe i skoven bagved, pga for høj hastighed. Da han kom ud igen trådte han nærmest på dummien men løb ind i skoven. Marianne Badstue ville være flink og kaste den igen når han kom ud. Desværre skete det på en måde, så Bailey opfattede hende som temmelig truende og meget farlig. Han nægtede pure at forlade mig og hente apporten da jeg forsøgte at sende ham.. Gisp.. Der var ikke andet at gøre end at gå op og se om han kunne lokkes til at hilse på hende. Det lykkedes sådan da, men han var ikke stolt ved det.
På vej tilbage for at prøve igen gik det også i fisk, da en løsgående hønsehund trak Baileys opmærksomhed og han stak af ned til den.
Det var ikke en post vi fik specielt meget ud af- dog håber jeg at han fik ordenligt afreageret på Marianne så det ikke skaber flere problemer for os fremover.

Afslutningsvis stod den på hyggesnak og øl/vand.
Grusgraven er et herligt sted at træne med herlige mennesker. Vi glæder os til næste gang.

Rally træning

2011-03-24T22:51:00.031+01:00

Til aften var vi til Rally træning for anden gang. Jeg havde lokket Ove med som fotograf.

Jeg må sige at det allerede nu kan mærkes at vi mødes SÅ meget med andre hunde for Bailey opførte sig rigtig pænt. Han hilste pænt og meget interesseret på de andre hunde uden at blive helt elektrisk og jeg kunne få ham med mig igen med et enkelt "kom"

Under arbejdet var han total fokuseret på mig og pølsestykkerne og afslutningsvis fik han lov at lege med en STOR meget flink og god til at lege Berner.

Det er første gang jeg ser god og ligeværdig leg fra Bailey´s side. Legen kunne også afsluttes med et enkelt "kom".

Jeg kunne næsten ikke få armene ned på vej hjem. Det er så dejligt at han gør sig nogle gode erfaringer på dette felt, så han fremover ikke behøver bruge SÅ mange krafter på andre hunde som han gør nu.

Bailey hilser lige på Malle

Fuld fokus på Rallybanen som var de rene vendinger denne gang.

Se mig, er det rigtig nok ? Får jeg så noget?

Vi øver aflevering fra pladsposition, imens de andre øvede næseprøve

Vi øver lige elefanten

Varde grusgrav

2011-03-24T14:01:00.001+01:00

I går (onsdag) havde Majbrit sat Verner og Michael stævne i Varde grusgrav med Fifty´s kuld søskende. Vi havde fået lov komme med, selv om vi både har forkert farve og forkert mor og far :O) Tak for det, vi nyder at være med selv om vi ikke rigtig "passer" ind.

Grusgraven er et meget spændende sted og Bailey var på stikkerne. Mange spændende nye dufte og især søen var spændende. Den så nu noget trist ud i forhold til, hvordan den har set ud. Der manglede en del vand for årstiden. Desvære ser det ud til at der er gravet noget i grusgraven som har gjort at den ser sådan ud og det bliver den nok ved med. Men godt var det at se terrænet an, inden begynder klassetræning på mandag samme sted.

Vi lavede super god markerings træning med masser af svært terræn skift. Alt i alt syntes jeg Bailey klarede sig flot. Han var godt træt da vi kom hjem, ikke fordi der var blevet løbet så meget, men det koster MEGET på kræfterne, at han skal forholde sig til nye omgivelser og især til nye hunde.
Han brugte mange kræfter på at "vise sig" overfor de andre især Joey, som jo også er hanhund.

Ventetid er stadig anstrengende for ham, men vi er på rette vej. Der var vel lige dele uro som ro denne gang og det er fremskridt.

Med os hjem havde vi gode råd til at få forbedret afleveringen og "tyggen" på dummyen fra Michael som også har arbejdet med det med Joey. Jeg førsøger nu at ændre strategi for positionen af afleveringen.
Fremover vil jeg have afleveringen fra "plads" positionen og sidende.!

Det er lidt af et krav fra min lille hund som jo tidligere har reageret negativt på krav om siddende aflevering, men da vi til Rally træner meget pladsposition som han elsker og da han er rigtig vaks til svinge sin bagpart ind, blev jeg enig med mig selv om, at det kan og skal han altså nu også med dummy/vildt i mund.

Når han sider i rigtig position bytter vi afleveringen for en lækker guffer. Primært for at højne lysten til at afleverer og ikke selv "putte" med det og for at lokke hovedet opad, så det bliver sværere at smide dummyen på jord. Det havde virket på Joey så nu håber jeg det har den samme gode effekt på Bailey.

I dag er teorien så afprøvet på en tung dummy som ikke er så nem og rulle.
Det er gået forbavsende godt og det ser umiddelbart ud til at Bailey har fattet min pludselige ændring.

Vi var oven i købet ved vandet og fik lidt markeringer/dirregering på løbevand, hvor det lykkedes.
Dog smed han dummyen og rystede sig 2 gange da han var blevet lidt rigelig våd, men efter lidt knurren over det forstod han hvad jeg ville have og kom på plads.

Der er meget træning at gøre, men det ser da ud til at det her er noget som virker positivt.

Tak til Michael for de gode råd og til de andre for super god træning og hyggeligt samvær.

stakkels Chivas

2011-03-21T15:34:00.000+01:00

Chivas´s afklippede negl volder ham nu problemer. Den sidste tid har han haltede on/off på forskellige tidspunkter. Særligt når han har lagt ned et stykke tid. Neglen ser fin ud, den er ikke rød, der er ingen pus og han virker ikke øm.

Men vi havde fået en tid til check i dag hos den samme dyrlæge som klippede neglen af.
Meldingen var klar - der er betændelse inde i tåen, og det generer hele benet.
Han er nu ordineret en ny omgang penecelin kur en omgang smertestillende som også dækker inflamatorisk og RO.

Han må de næste 10 dage kun luftes korte små ture I SNOR... stakkels stakkels Chivas.

MEN, det overholder vi helt sikkert, fordi ricikoen for at tåen skal amputeres kan opstå, hvis man ikke får det under kontrol og det vil vi nødig ud i!

Hårdt hårdt og atter hårdt.

2011-03-20T18:58:00.000+01:00

I dag havde jeg en træningsaftale med Marlene og Co.( i dag var det Bo og Bent) Vi havde aftalt, at bruge vores eng, da det er med at udnytte den inden det er for sent.

Bailey var ret interesseret i Bo´s fantastiske Guinness, MEN den skulle vi ikke vove at komme for tæt på. Den er ret fjendtlig indstillet over for andre dominerende hanhunde og den katagori må man jo desvære sige at Bailey tilhører. Marlense Freja og Bents Gaby har han jo hilst på et par gange og lært at de er skrappe, så dem opførete han sig eksemplarisk overfor - dejligt at han er lærenem på det punkt.

Bo syntes vores terræn var fantastisk og forstod straks at udnytte det.
Vi lagde ud med en monster lang tramp incl tilbagesendinger. Det var hårdt, hårdt og atter hårdt for lille Bailey som sikkert også var træt efter gårsdages strabasser. Hårdt på den måde at det jo ofte er et terræn han plejer at rende og lege i, det må man jo ikke i en tramp ! Hårdt fordi han skulle være ro når alle de andre arbejdede på kryds og tværs og hårdt at koncentrerer sig om det han skulle markerer og sendes tilbage på. Der var mange ting at koncentrerer sig om, og han klarede det super flot, men han blev lynhurtig brugt, så resten af tiden fik han lov at se de andre arbejde. Uha der er lang vej op til den standard sådan et par dygtige vinderhunde præsterer.

Bo introducerede dog lige mig for en enkelt og nem måde at bygge linje markering op, som vi så kan arbejde med de næste par dage.

Efterfølgende stod den på kaffe og nybagt brunsviger... uhmmm

Her sidder vi og kikker efter Guiness som er laaaangt væk på en dirregering.

Bailey mentalbeskrivning 2

2011-03-19T21:53:00.000+01:00

Bailey mentalbeskrivning 1

2011-03-19T21:52:00.000+01:00

Mentaltest

2011-03-19T17:59:00.002+01:00

I dag havde Helle med Troja og jeg med Bailey været så heldige at få plads på Golden Raceledelses mentalbeskrivelse. Det foregik i smukke omgivelse ved Linden plantage i Toftlund. Det er første gang, jeg får en hund mentalbeskrevet, og i det hele taget første gang jeg overhovedet ser, hvordan det foregår, så jeg var meget spændt på, hvad dagen bød på.

På parolen forklarede teamleder Jan Anderschou, hvordan det hele skulle foregå. De ting som man under mentalbeskrivelsen udsætter sin hund for skulle gerne give et billede på den ”usleben diamant”, fordi nogle af situationerne ikke er noget man kan lære den, og derfor bliver det hundens naturlige reaktion man ser. Hunden skal ikke føres under lydighedskommandoer og fører må ikke tale med sin hund under posternes udførsel. Publikum samt de hundeførere, som endnu ikke var oppe med hund skulle gå med rundt til de forskellige elementer i testen og fungerer som flok.

Det gav rig mulighed for at se, hvor forskelligt hundene reagerer, på de prøvelser de bliver udsat for, hvilket virkelig var meget forskelligt. Det den ene hund syntes var farlig, var en anden ligeglad med. Efter at jeg havde set de 2 første hunde, troede jeg at jeg havde jeg en fornemmelse af, hvordan Bailey ville reagerer, men han overraskede mig på flere punkter. Vi startede med at gå gennem flokken og herefter hilse på testlederen som skulle gå en lille tur med Bailey. TL skulle se om han kunne se den lidt i ørene og ellers få lov at snakke med den. Det var der ingen problemer i, men Bailey holdt godt øje med mig.

Derefter skulle der leges, her overraskede han mig ved at starte lidt langsomt og det der med at skulle aflevere legetøjet til testlederen var ikke helt så rart og lege trækkelege med Tl var heller ikke sjovt.

Næste post var ved jagt posten. Vi skulle gå gennem flokken, hvor jeg holdte ham i halsbåndet, stoppe op og se en hvid klud blive trukket zigzag igennem skovstien. Da kluden var 1/3 del igennem skulle jeg slippe halsbåndet og beskriveren skulle se, hvordan jagtinstinktet er på Bailey. Efter 2 forsøg kunne vi konstatere at Bailey ingen Jagtinstinkt har?? Lidt træls når nu man har en jagt hund som man gerne vil på A - prøve med. Heldigvis ved jeg jo, at Bailey har MASSER af jagtinstinkt, han er bare godt opdraget og man løber ikke efter noget, som man ikke har fået lov til. Eftersom jeg ikke måtte sige en lyd, ja så blev han bare siddende. I andet forsøg måtte jeg dog give et ”fri” men det udnyttede han blot til at gå over og snuse ved nogle træer. Ganske som jeg har forsøgt at opdrage ham til fordi der, hvor vi bor, er der masser af hare og råvildt og han må nemlig ikke eftersætte det vildt som er løbet væk. Jeg havde dog ikke forventet at han var så opdraget, for jeg må indrømme, at det er han ikke altid hjemme når harene letter.

Næste post var lange 3 min. Her skulle jeg nemlig blot stille mig med ryggen til flokken uden et ord og med Bailey i lang line. Beskriveren skal her se, hvad hunden foretager sig imens. Det var et punkt jeg havde frygtet det værste ved, fordi Bailey ikke er så god til de kedelige ventesituationer, men han var ikke alr for aktiv og viste ingen stress adfærd så detvar jo rart.

Da det var over, kom vi til ”kedeldragten” – et scenarie, hvor vi går ned af skovstien og pludselig springer der en blå kedeldragt op fra sit skjul under jorden. Det var en farlig blå tingest, som både fik skæld ud og rejste børster. Med lidt hjælp fra mig fik han dog hurtigt fundet ud af, at den ikke var farlig og efterfølgende værdigede han den ikke et øje.

Næste post var ”lydskræk”, her trækkes en jernkæde hen over metal. Bailey tog det helt cool og fik afreagerede uden nogen hjælp fra mig.

Næste post var ”spøgelsesposten” Her kommer 2 spøgelser langsomt mod der hvor vi er placerede, til sidst stopper de og vender siden til. Beskriveren skal nu se, hvad hunden gør i denne mærkværdige situation. Bailey var temmelig truende og gøede højlydt af de 2 farlige hvide spøgelser. Med lidt hjælp fik han dog hurtigt afreagerede på spøgelse 1 og så tog han ellers stille og roligt på hygge skovtur. Spøgelse 2 var simpelthen ikke længer nogen trussel og heller ikke interessant. Det blev den dog da jeg begyndte at snakke med den og han fik herefter også afreageret på den.

VOV, gå væk jeg vil ikke have dig her!

Nå okay, så er du nok ikke så farlig alligevel.

Næste post var skudposten. Først lød der 2 skud under leg og dernæst 2 skud, hvor han skulle være i ro. Jeg blev efterfølgende spurgt om jeg var sikker på, at Bailey ikke var døv, for han reagerede overhovedet ikke på dem, for ham var det ”bare” ligesom fuglekvidder.

Herefter var prøven færdig og jeg har nu en hel klar fornemmelse af, hvordan jeg kan forvente han vil reagerer og hvad der skal til, for at jeg kan støtte ham således at han kan afreagerer, såfremt vi skulle møde noget skræmmende på vores vej gennem livet.

Troja viste sig også at være en SEJ banan og Bailey viste hende stor respekt da vi efterfølgende gik en tur i hundeskoven i nærheden inden den lange køretur hjem.

En helt igennem dejlig dag i Lindet Plantage og stor tak til Helle og Troja for en super hyggelig og spændende dag.

Ny træning for hund og fører.

2011-03-17T22:19:00.062+01:00

Aftenen bød på HELT ny træningsform for både hund og fører, Rally lydighed!

Vi skulle være inde i en stor fabrikshal med betongulv og højt til loftet. Så der var temmelig meget rumklang. Vi kom lige i sidste øjeblik og ankom i en lille gang først. Her stod 2 store Hovawart´s og gøede af hinanden for fuld udblæsning.
Pu ha, tænkte Bailey og var ved at kravle ind i mig. Da jeg tog dækkenet af ham rystede han over det hele.

Heldigvis gik vi hurtigt i gang og da klikkeren kom frem glemte han alt om den skærmende oplevelse og havde fuld fokus på mig og gufferne.Det var noget han nød og som vi ikke har brugt så meget på det sidste så det var dejligt at se hans glæde og lyst til at tilbyde adfærd stadig var der. De tidspunkter, hvor vi stod stille og lyttede var han forholdsvis rolig. Den sidste uges intense "sid stille og vær rolig i 4 min" træning har givet pote og jeg mærker fremskridt, men der er i høj grad stadig plads til forbedring

Han fik senere rig mulighed for at hilse på alle hundene og her havde han bestem fundet overskudet frem igen. Han fik hilst på Gravhund, Beagel, 2 Golden, en stor flot hvid Schæfer, 3 Hovawart´s, Fransk Bulldog, et langhåret gulvtæppe af en art, Berner og nogle forskellige terrier som jeg ikke helt ved hvad var.
Det gik rigtig fint med at hilse, men det kræver godt nok også god koncentration og han var helt færdig da vi kørte hjem.

Rally er jo nyt for os begge. Vi skulle lidt forskellige øvelser igennem, sådan at Lise kunne se, hvor langt vi forskellige var. Derefter skulle vi gå en lille bane.

Vi øvede

Pladsposition - her kom murbaljen frem og den havde Bailey ikke glemt. Han brillerede og viste hvordan den skulle bruges. Sværere var det at skulle gå på plads bag om mig - her vil han gerne side lidt skrå foran mig, så den blev øvet op af en væg.
Sit og Bliv, fører rundt om. - sit og bliv er ingen problem, men fører rundt om, når det skulle gøres HELT tæt på hunden og på tid, det var en sjov udfordring, der var plads til forbedring.
Dæk, fører rundt om- uha, hvad betyder dæk ??? Det havde Bailey pludselig glemt alt om, og det skal han heller ikke lastes for, for vi har aldrig gjort noget ud af at træne det, men det må vi vist hellere.

Da banen blev sat op, kunne jeg se at hunde arbejde også kræver koncentration og læse og forstå færdigheder fra ejerens side :O) Stakkels Bailey, jeg tror aldrig vi kommer til at gennemføre en bane og så er det i hvert fald ikke hans skyld.

HMMM - hva er det lige vi skal her, måtte jeg spørge mig selv om. Det var lige det der med at læse OG forstå.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften, som jeg ser frem til at få meget ud af. Her tænker jeg især på Baileys tilgang til mødet med andre hunde og samvær med mig. Om vi så nogensinde kommer til at gennemføre en bane, det er lidt hip som hap.

Fasan, meget spændende fugl.

2011-03-10T20:04:00.000+01:00

I dag mødtes Peter/Frigg, Marlene/Freja og lille søde Kiwi, Bent/Gaby og Bailey og jeg på Stensgaard Kolding til en ny omgang træning i meget spændende nyt terræn.

Set-upét for vores vedkomne var nogenlunde det samme som de sidste par ganges træning, og nøj hvor går det bare bedre og bedre.

Gode afleveringer hele dage var det jeg var allermest imponeret af i dag.
Han bliver også bedre og bedre til at blive ved med at være i ro når vi snakker. Når de andre hunde skal arbejde er det ingen problem at være i ro, der sidder han spændt og følger med på sidelinjen.

Hans opførsel over for de andre er også præget af at han har mødt tante skrap! og Gaby var om nogen endnu mere SKRAP. Så han er ved at lære lektien om pli. Men pli overfor krudtuglen Kiwi -Det skulle man lede længe efter. Lige sammen med hende blev han 5 mrd igen og en rigtig led vildbasse som fuldstændig kanøflede hende. Hun var så også god til det omvendte når jeg bad Bailey blive sidende så blev han overfaldet, så heldigvis var hun ikke skræmt fra vid og sans. Jeg kunne blot konstaterer at den gode opførsel er kun over for de "stramme" tanter.

Afslutningsvis da Bailey var godt træt, kom and og fasan på banen. Det blev til 2 smukke afleveringer uden problemer. Anden blev hapses i en ruf og leveret UDEN noget at sætte finger på. Fasanen skulle godt nok lige studeres nøje. Den var spændende ! Men da jeg fløjtede blev den samlet op og afleveret uden uro eller andet. JUBII

Vi skal bare hive vildtet frem til sidst efter intens træning med de store, så er han klar til at håndterer det. :O)

Udnyttelse af engen inden det er slut og nye tiltag,

2011-03-09T20:51:00.000+01:00

Walter og Berry kom forbi til en "hurtig" gang træning på engen. Engen er PERFEKT lige nu. Ingen sne, ingen tidsler og ingen brændnæller - kun masser af fedt terræn.

Vi lavede: ligeudsendinger - markeringer (enkelte og dobbelt) og et søg i den tætte skov, som heldigvis er uden blade så man tydeligt kan se hundene.
Vi prøvede at sende Bailey sammen med Berry for at se, hvordan han tacklede det. Nu han han jo et par gange prøvet blive sendt på skift med Berry. Det gik rigtig fint og han er fuldstændig upåvirket af den anden hund. Så på det punkt er han langt over hvad der forventes af ham i hans alder :O)

Til sidst blev "husker" introduceret. Alt i alt rigtig god træning - jeg bemærkede især med glæde den ro han har når Berry arbejder. Afleveringerne i staten var ikke så fine, men som Walter sagde -Nu arbejder vi på markeringer så glem afleveringerne. Da jeg gjorde det blev de fine, så det er IGEN mig som må gøre noget som gør ham usikker. Stakkels hund at skulle trækkes med sådan en fører.!

Nye tiltag er at vi d. 19/3 har meldt os til mentaltbeskrivelse. Her møder vi blandt andet et spøgelse.. Gud ved hvem der bliver mest forskrækket. Bailey eller jeg? Motivationen for at melde os til det er egentlig min egen nysgerrighed og fascination af selve prøven. Jeg tror jeg ved, hvordan Bailey er og hvordan han vil reagerer. Men jeg kan jo blive total overasket - jeg glæder mig i hvert fald helt vildt og ikke mindst til en hyggelig dag med Helle og Troja.

Vi har også tilmeldt os træning som starter snart både i retriever regi og i DKK.

Vi har meldt os til begynderklasse træning start d. 28/3 i Varde grusgrav. Et fedt terræn og i hyggeligt selskab med dem fra Daubjeg´s slænget :O)

Derudover har vi meldt os til LP/Rally lydighed i DKK ved Lise Kjær. Start 17/3 i Løsning. Motivationen for den type træning er, at Bailey trænger til at komme ud og møde andre hunde og lære at forholde sig i ro sammen med dem. Derudover skader lydighed ikke og med Rally disiplinen forventer jeg ikke at det bliver noget som vi kommer til at kede os ihjel af.

Nu håber jeg så bare at mine nye tiltag ikke bliver spoleret af en åndsvag vagtplan, når nu jeg skal i praktik på et bosted for Voksne udviklingshæmmede, som har døgnåben.

HIP HIP HURRA

2011-03-07T17:35:00.001+01:00

I dag er det Bailey´s fødselsdag HURRA HURRA HURRA

1 år gammel og som opdrætter Charlotte siger, nu er han i de voksnes rækker!

Vi har fejret dagen på behørig vis med gaver og "lagkage". Vi har sunget og forkælet ham og

de første fødselsdags hilsner tikkede ind allerede kl. 00.00

(Tak til Majbrit og Jørgen og hele flokken for den hilsen - burde du ikke sove der ??? )

Fødselsdags bordet er dækket. Lagkagen er lavet af rugbrød, leverposteg og ost.

Tillykke siger Chivas

Jubii, pakke til MIG.

PUST -PUST !

Gi mig nu den kage.

Nøj den var god, jeg napper også lige Chivas´stykke

Sikke en herlig fødselsdag!

Børnene mente dog at det nu RABLEDE for os, og at vi var PINLIGE.

Sarah var meget taknemmlig for at hun ikke havde taget venner med hjem, så de skulle opleve hvor tossede hendes familie er.

Men ALTSÅ, Bailey er jo min "baby" så selvfølgelig skal han da fejres.!

Nye "store" venner.

2011-03-06T20:21:00.001+01:00

I dag havde Marlene taget initiativ til en omgang træning. Det blev dog kun til Peter med Frigg, mig med Bailey og Marlene selv med Freja. Terrænet var på Peters jagt terræn i Sjølund ved Kolding.

Rigtig lækkert terræn og godt at komme ud og prøve noget andet end det sædvanlige. Det var også rigtig godt for Bailey, at hilse på andre "store" venner, det var fru og frøken skrap. De formåede hurtigt at fortælle frække Bailey, at man bestemt i deres selskab skulle ta´ at opføre sig lidt voksent og ordenligt.

Det måtte han jo så tage at gøre og koncentrationen blev lige som i går øget og han leverede et fantastisk stykke arbejde. Han levede bestemt op til de 2 vinderklasse tanter bare på kortere afstande.

Dog var jeg ikke helt tilfreds med leveringen af de små dummyer med lang orange snor i - de er simpelthen for fristende for Bailey at flytte rundt i munden således at han ender med at bære dem i den orange snor.

Men helt tilfreds var jeg, da han fik muligheden for at bringe både and og fasan. (fasanen var halvfrossen, så vi våvede pelsen) Han gjorde det nemlig flot og helt efter bogen. JUBI

Her sidder han og savler over vildet.

Det blev til endnu en dag med HERLIG træning i HELIGT vejr - I morgen venter leverpostegslagkage og fødselsdagssang for Bailey.

Sådan ser ern træt ekvipage ud efter en weekends træning.

Herligt vejr og herlig træning.

2011-03-05T22:34:00.000+01:00

I det skønneste milde solskinsvejr havde vi sat Walter stævne til en gang træning. Ove havde Chivas med til en lille smugle bare for at holde ham lidt i gang og samtidig passe på hans for negl/pote.

Berry kunne godt trænge til de lidt kortere markeringer, så præmisserne var HELT på Baileys side.

Vi trænede på dummyer:

Ligeudsendinger og ligeud med distraktioner.
Markeringer
Søg
vildtbehandling (havde en helt optøet kanin og en and vi lige kunne prøve lidt med til sidst)

Fokuspunkteren for mig var:

Hvordan holder han dummyen
Forholder han sig i ro
Afleveringer
(Vildt behandlingen)

Med træner/dommer øjne var Walters fokus lidt anderledes, han så efter:

Fart, ud og hjem
Markeringsevne/dirregeringsevne
Spontanitet
Næsearbejde
Afleveringer - (Vildbehandling)

Det var RIGTIG god og spændende træning og Bailey viste sig fra sin ypperste side.
Walter var imponeret af fart, markeing/dirregerings evne, spontanitet og næsearbejdet.
Afleveringerne var der absolut heller ingen problemer med lige på nær en lille smule rullen stadigvæk på fuglen. Han konstaterede også at det handler om mig ! Men vi er heldigvis på rette spor sagde han - Herligt!
Jeg skal tro noget mere på, at han kommer til mig. Styre mit kropssprog og STÅ stille med siden til,for til sidst at tage vildet stille og roligt. Vi skal træne med SÅ stort vildt som muligt sådan han ikke får lavet hul, hvis han skulle rulle + at det ikke er så nemt at rulle med noget stort. Når der kommer ro på kan duer og fasaner findes frem. Snapperiet og hoppen op efter vildet når det er afleverer skal stoppes! Evt med "knurren" eller i yderste tilfælde løft knæet.
Den anelse af at han "låser" og ikke har lyst til at give slip løste jeg med et simpelt råd om at tage i mod med håndenryggen opad i stedet får ned af - når jeg gjorde det slap han helt per refleks. Det er jo dejligt når noget kan løses så nemt.

Dummy behandlingen var helt markant bedre end set længe. Vi har trænet på tæppedummyer med kryds i enderne ( se billede) Det har hjulpet på hans cigarføring.

Han samler dumyen op på midten som han skal, men mens han løber skubber han den længer og længere ud til siden, det er ret umuligt på denne type dummy. På trods af det har han faktisk præsteret at ende med at bære den i en af de små krydspinde. Men det var der INTET af i dag heller ikke på de helt alm. dummyer. Faktisk gik det så godt at vi blev enige om, at nogen af de trælse ting han laver, som jeg er så optaget af, er "kedsomhedsfejl". (aflevering - dummyføring - ro)
Alt sad lige i skabet af de 3 ting - lige på nær et lille piv da vi lavede markeret søg og sendte alle 3 hunde på skift. Der kom der ET lille piv som blev straks irettesat og så var der ellers ro på resten af tiden.
Det er som om, at hans koncentration bliver stærkt forøget når han bliver udfordret og der er "store" drenge med i spillet som han skal leve op til.

På markringen havde vi et nedfaldssted, her fulgtes Berry og Bailey ad på de første 3 korte (op til 50 m) Så gik vi bare med baglæns så Berry kunne få de meget lange og Bailey kunne træne ro i mens Berry arbejdede. Terrænet var svært tilgængeligt med højt tørt siv og bakkede. Da vi stod 140 m fra oppe ad bakken med godt udsyn til den sidste dummy blev jeg bedt om at sende Bailey (bare lige som en lille test) Han høvlede derud af, gik direkte til nedfaldsstedet - desvære var dummyen trillet lidt ned i grøften så han fik den ikke. Men han blev ved og ved og fik den snapsede og hurtigt hjem.

Walters ros kunne ingen ende tage og Mor var STOLT.
Nu vil jeg til at have fokus på udfordringer og glæde mig over hans fart, markeringsevne og næse. Med udfordringer tror jeg på at de "trælse" ting forsvinder og med ordentligt kropssprog og masser af tungt vildt så får vi også styr på det!

Tænk hvilken begejstring god træning og herligt vejr kan bringe - det er da lykken!

Sådan en dag håber jeg vi får igen i morgen med Marlene og alle de andre retrieverfolk som dukker op i morgen til træning.

Ellers vil jeg de næste par dage med spænding vente på, at høre om vi har fået en plads på Mentalbeskrivelse tilmeldingen som ellers kun er for Goldens. Men man har vel lov at håbe at der ikke dukker et par Goldens op her i sidste øjeblik, så de har plads til et par andre retriever i stedet.

Hjemvendt fra ferie og vi savner træning!

2011-03-01T14:47:00.002+01:00

Endelig er det ved at blive en normal hverdag igen. Efter mere end 14 dages adskildelse var det 2 MEGETglade hunde vi fik hjem igen efter vores Thailand tur. De var både glade for at se os (heldigvis ingen fornærmede miner) men også glade for at se hinanden. Der er blevet ligget rigtig meget i ske, måde hund og hund men også mennesker og hund siden vi kom hjem.

Alle har haft en super ferie - Chivas havde dog lige været noget uheldig og måtte forbi dyrlægen og i narkose for at få klippet og brændt en flækket negl som blødte HELT vildt. Så meget at "plejemor" Lise var ved at gå i brædderne. Elles er vi taknemmelige for at vi overhovedet har fået vores hunde tilbage, da der har været "trusler" om, at vores søde feriepassere ikke ville udleverer dem igen. Det er jo dejligt at andre også syntes, at vores 2 superlabèr er så fantastiske som vi selv syntes - men i FÅR dem ikke. :O)

Træning har længe været en by i Rusland følelse det som. IH hvor vi savner at komme for alvor i gang.
Vejret og mangel på holdtræning og træningskammerater har gjort, at der er LAAANGT mellem de udfordrende træningstimer. Ny hverdag med mange nye indtryg og en lang ferie har også sat sit præg på den helt almindelig hverdags træning. Men nu skal det være slut - nu må vi altså i gang igen, for hold op, hvor savner begge hunde og jeg det godt nok.!

I dag kom jeg heldigvis tidlig hjem fra skole og med høj sol og pippende fugle var det bare med at komme ud med Bailey.

Det blev til linje træning - højre og Venstre. Bailey løser opgaven flot og følger mine anvisninger. Jeg noterer mig at jeg faktisk ret nemt kan flytte hans vægt = retning på trods af fristelser i modsatte retning. God succes træning og helt sikket noget som jeg skal ligge mere ind i den daglig træning.

Så lavede vi lidt markerings arbejde - enkelte og dobbelt med let tilgængelig nedfaldssted og inde i budskadset helt i skjul. Her gik det også super og i højt flyvende tempo.
Afleveringerne bliver dog lidt sjuskede når tempoet er så højt. For dem er der ellers ved at være godt styr på. Men det er tydeligt for mig at når tempoet er højt kommer tildensen til at tygge på dummien frem, hvis jeg forlanger ro. Med flyvende aflevering er der ingen tyggen og med rolig aflevering er der tyggen .... hmm hvad skal man lige vælge ??..... Jeg vil for alt i verden undgå den urolige mund, så pt tager jeg med glæde imod de flyvende afleveringer og forlanger ro bagefter. Så må i arbejde os i mod roen hen af vejen.

Derimod er der rigtig fin ro på afleveringerne i søget, som vi også fik lavet. Et søg hvor der absolut ikke er noget at sætte en finger på. Han søger systematisk indefra og kommer helt ud - bruger næsen godt og har højt tempo.

Herligt med en god gang træning for os begge. Stakkels Chivas må så vente til neglen er klar igen før han så skal til at lave noget træning.

Årets første begynderklasse træning.

2011-01-29T23:05:00.002+01:00

I dag skulle vi til begynderklasse træning i Retriever klubben kl. 13. Det forgik på motorcross banen i Kolding. Træningen er bygget på at man hjælper hinanden i de forskellige klasser og det betød, at jeg i dag skulle hjælpe i vinder klasse allerede fra kl 10. Heldigvis for Bailey, tilbød Ove at komme med ham når jeg skulle træne, således at han kunne slippe for at side i knap 4 timer i en kold bil med -5 grader udenfor. Det var jeg ret taknemmelig for, især fordi jeg nemt kunne forestille mig hvor tændt han kunne blive af at sidde i bilen så længe. På denne 1. trænings dag var der nok andre ting at tænke på.

En helt frisk og parat hund og jeg på vej til træningsområdet.

Vores træner Marianne Ankjær indledte træningne med at intruducerer, hvilke opgaver vi skulle igennem og hvad de forskellige begreber betød. Hvad vi kunne forvente, men hun kom også med forventninger til os.!
Vi skulle være Ansvarsfulde - altså sikre os at vi passede på terænet og sørgede for, at vores hunde opførte sig ordenlig over for hinanden. Vi skule være Rolige - altså sørge for at føre hunden rolig, og ikke blande os i deres markeringer. Samt være rolige på ventelinjen. Vi skulle også gøre os Lækkre. Med det mente hun, at vi skulle sørge for, at hunden syntes at vi ER og BLIVER de lækreste i verden således at de altid har lyst til at samarbejde med os.
Det var en super god indledning og alle nye som gamle i klubben følte sig godt klædt på til dagens opgaver.

Vi står og får informationer.

Der var 3 poster.

Post 1: En markering som Marianne stod for med forlængelse af afstanden og samme nedfaldssted. Her blev der fokuseret på markeringsevnen og opsamlingen og gode råd blev givet til alle kursister individuelt.

Bailey og jeg taler lige om, hvordan tingende skal løses. Vi blev enige om, at hvis jeg lurede tricks af i den ene retning

Så kunne han lure tricks af i den anden retning! Smart ikk !

Nu, hvor vi havde lavet en plan, gik set sådan at Bailey løste opgaven rigtig fint og vi fik ros for den gode fart ud og hjem samt god markeringsevne og spontane opsamling. Afleveringen så hun jo bort fra. Men jeg var opmærksom på det, og kunne konstaterer at den første var lidt usikke, men ellers var det rigtig fint. Nu er det største problem faktisk at han holder så pokkes løs på den sk... dummy, eller at han holder den som en cigar. Tidligere på dagen havde vi fået rådet om, at stue træne den rigtige position at dummyen i munden og være opmærksom på timeingen. Måske jeg skal i gang med klikkeren her ?

Post 2: Her var det Johannes Gråballe som stod for den. Det var endnu en markeing, hvor afstanden blev længere og terænet blev lidt vanskligere igennem højt skrub. Johannes gjorde meget ud af at instruerer i kontakt med din hund. Både i lineføringen hen til posten, men også i forhold til kommandoen sit og gør dig klar til markering. Han ville også gerne have at os, der stod på vente linje til at gøre noget ud af, at vores hunde skulle lære at forholde sig i ro på ventelinjen.

Her fik jeg det godt råd med på vejen, at vi på hver almindelig gå tur stopper op. Ikke kun for at snakke med naboer som jeg selv tidligere har været inde på, men simpelthen også bare står og ser på den smukke natur, som jeg nu befinder mig i. Bailey SKAL lærer, at man ind imellem skal stoppe om og vente på,.... INGENTING men blot vente. Uden at jeg skal underholde ham med dit og dat. Jeg skal laaaangsomt bygge tid på og ende på min 5 min stop og natur nyderi. RIGTIG godt og simpelt råd - ikke så foreneligt med mit ønske om at forbrænde nogle kalorier og få pulsen op på disse gå ture, MEN jeg er ikke i tvivl om, at Baileys vente træning er mere vigtig end kalorieforbrænding - de må jeg så gøre på et andet tidspunkt.!

Selve opgaven løste Bailey med BRAVOUR men ventelinjen..... suk suk, hvor har vi langt igen. Det er VIRKELIG meget anstrengende at stå med sådan et utålmodigt bæst og jeg skal virkelig finde mine pædagogiske evner frem for ikke at miste besindelsen.!

Fokus - klar parat NU !

Fuld galop og jeg holder og afleverer pænt.

Post 3: En intruduktion til dirregering og her var det Steen Ludvigsen som stod for denne post. Han var klar og tydelig til at forklare, hvad man skulle bruge det til samt hvordan det skulle opbygges, så alle nye på holdet blev godt klædt på. Det var piece of cake for Bailey for er der noget vi har trænet igennem vinterens sne, så er der de små korte simple ligeud sendinger på græsplæne og synlig opsamlingssted.

Efterhånden var jeg også ved at være lidt gennemkold efter mange timer ude i kulden. Bailey var i den grad brugt.. ikke pga opgavernes sværdhedsgrad, men efter ALLE de nye indtryg og ALT den energi han har skule bruge på at styre sin uro i vente situationerne. Det var jeg i øvrigt også af samme årsag. :O)

Med mig derfra fik jeg en god oplevelse og en positiv følelse i forhold til træningens opbygning og undervisningen. En masse velmenende råd, hvor jeg kan bruge mange af dem.
Jeg fik bl.a. et meget alternativt råd fra en vinder klasse deltager som spurgte mig hvordan det gik med min lille hund. Da jeg fortalte om mine problemer i forhold til, at Bailey vil bide i vildtet når han skal afleverer det til mig havde han straks et lille tricks som jeg overvejer om er værd at afprøve. Det lød som følgende.

Tø en due op.. spræt den op og tøm den for indmad. Indsæt en dåse sodavand, og sy duen godt sammen.
Lad hundne apporterer den og skulle den bide i duen gør den det aldrig igen.! Den lyd der kommer fra en dåse sodavand med masser af omrøstede brus i, når der kommer et lille bidhul i - gør at den ikke fremover har lyst til at bide så hårdt i den igen... Hmm alternativ løsning og en ide jeg ALDRIG selv ville have tænkt !

Travl uge med masser af besøgende.

2011-01-28T23:00:00.005+01:00

Mandagen bød på besøgende det meste af dagen. Først fik vi besøg af dagplejebørnene og deres forældre. Det var rigtig hyggeligt og hundende fik godbidder med tilbagevirkende kraft for alle de uger, hvor de ikke har været her.
Mandag aften skulle Berry hjem til sin familie igen. Han skulle lige have det sidste hygge med, for de smurte boller som stod på stuebordet klar til Walter og Karen var VÆK, da vi endelig nået ind i stuen. Tilbage var kun 2 halve oversavlede boller og en masse peberfrugt. De sidste 8 halve var forsvundet...... med STOR sansynlighed ned i Berrys mave og han kan altså IKKE lide peberfrugt!!

Tirsdag var vi på besøg hos Majbrit og Jørgen, så hundende kunne vende sig til hinanden og huset som de meget snart skal tilbringe 14 dage sammen med. Samtidig fik jeg grundig oplæring i One note og jeg øver mig flittigt.

Onsdag kom Kaspers klassekammerater og lærer til fødselsdagshygge dag. Chivas blev en anelse vagtsom over disse nye mennesker med dybe stemmer, men han blev hurtigt god igen, især da der faldt lidt rester af fra middagsmaden. Bailey er mere venlig stemt over disse fremmede i huset og hilser pænt på. Han nyder i den grad opmærksomheden og får stille og roligt lusket sig ind på værelset, hvor nuseriet foregår. Utoligt at de unge mennesker kan koncentrerer sig om, at spille playstation, snakke, og kæle med hund samtidig.

Onsdag aften bød på et herligt og godt foredrag med Christian Hembo fra Magtor hundemassage. Det handlede om opvarning og nedkøling, og Christian var god til at få budskabet ud. Han fik jaget de fleste af os ud og løbe en tur for bagefter at sidde stille. Dermed kunne vi på egen krop mærke, hvordan det er for hundne at yde for bagefter bare at blive smidt i bilen uden feks. nedkøling.

Torsdag fik vi endelig tid til at træne en lille smugle. Med et par enkelte dummyer i lommen gik Ove og jeg på engen. Vi fandt et par gode nedfaldssteder i hver sin ende og kunne skiftes til at kaste og lade en hund ad gangen arbejde. På den måde leveres der hele tiden dummier, som kan kastes til modsatte fører. Samtidig trænes der ro imens den anden arbejder. Begge hunde bliver rørt og får god træning på kort tid. Dejligt i en lige for tiden ret travl hverdag.

Fredag bød på flere besøg. Jeg havde en aftale med min gamle kollega Heidi om et mogenkaffe besøg og frokosten skulle jeg tilbringe hos Lise, som havde lavet lækker porretærte. ( ja, jeg skal nå at udnytte tiden inden jeg skal i skole) Sarah fik Freja fra Sønderborg til overnatning og Fredag aften kom Helle og Steen og viste deres nye FLOTTE bil frem og fik aftenskaffen.

Hundene løftede ikke et bryn, da de kom - de har åbenbart opdaget et vi lever midt i "en banegård" og det behøver man ikke bekymre sig over.

Nu skal vi glæde os til i mogen, hvor vi skal til årets første begynderklasse træning i Retrieverklubben.

Træning hos Majbrit

2011-01-23T21:12:00.003+01:00

I dag lykkedes det at "tøseteamet" kunne samles til god og hyggelig træning.

Af hensyn til Helles dårlige fod, var terænet udvalgt til Majbrits eng.

Bailey var flink til at hilse på Kana og på Troja. Men han var utålmodig når der var "ventetid"

Ventetid for ham er, når vi bare står der og snakker og snakker og ingen vejne kommer!

Det udløste igennem dagen piv og andre oversprings handlinger som feks. at agerer mosfjerner og flishakker. Det blev tydeligt for mig, at den unode ikke har ændret sig igennem vinterens fred og ro.

Derfor står det nu klart for mig, at jeg NU skal til at gribe kraftigt ind på det. Jeg må til at træne stop op og snak, uden at der skal ske noget for ham så meget som muligt. Måske mine naboer kommer til at undres over så snaksagelig jeg pludselig er :O)

Derimod er han god og tålmodig når han skal se på at de andre arbejder, imens jeg er kaster. Her kommer ingen piv eller andet, kun fokus på de andre hunde.

På makerings posterne løste han opgaverne fint. Jeg syntes dog at hans tempo bar præ af nyt teræn og fremmede kastere. Men hellere at han bliver velovervejet end at han stresser op i fremmede omgivelser, så jeg er godt tilfreds. Afleveringerne er stadig et arbejdspunkt, og som Helle så det, lignede det at han laver en "æresrunde" Men jeg er godt tilfreds, i forhold til, hvor vi har været og arbejder vidre derfra så "æresrunden" også kan pilles væk.

Dirregerings posterne gik også godt, både ligeud og sidevers i hvert fald i starten. For da vi skiftede teræn, kunne dumme mig, ikke finde vej igennem det ellers nemme teræn og jeg fik sendt Bailey forkert den ene gang og på en alt for snørkelt vej den anden gang. Jeg var heller ikke hurtig nok til at få ham stoppet. Stakkels hund, at skulle trækkes med sådan en fører :O)

Trods diverse førerfejl og en utålmodig hund, var det en rigtig dejlig dag. Jeg nød i hvertfald at komme ud og træne med de dejlige tøser, og Bailey var vist også rigtig glad for at hilse på de andre hunde selv om det kostede lidt "ventetid"

Resten af eftermiddagen bød på lækkre SUNDE boller, the og HYGGEtøse snak. I mens kunne hundene øve sig i at slappe af i hinandens selskab, hvilket de var rigtige dygtige til.

Hva.. får jeg også en snd bolle med ost eller ???? Please be be..

Sådan nogle dygtige hunde.! også til Social træning.

Tåget markeringstræning med skud.

2011-01-22T19:27:00.001+01:00

Ove og hans dygtige kollega Claus skulle rode med ledninger og flytte vores router på loftet i dag.
Det betød at der ikke var noget internet i huset så længe.
SUK SUK for Kasper - der er jo ABSOLUT ingen verdens ting at lave uden internet !!!

Jeg var derfor hurtig til at lokke ham med på engen, så han kunne være min kaster til lidt markrings træning med Bailey. Kasper fik lov at få start pistolen med, så vi kunne få lidt skud på også.

Tågen lå i tykt lag over engen.. måske ikke det mest optimale, at træne i, men vi kunne da lige prøve os frem på kort afstand. Vi fandt 2 træer som nedfaldssted. Først blev der kastede enkeltmarkeringer til hvert træ og siden blev det til dobbelt markeringer.

For tåge eller ej.. Bailey var i HOPLA og skudene hjalp ham kraftigt på vej til nedfaldsstederne. Han var på ingen måde i tvivl om, hvor der var faldet dummyer, selv om jeg ikke kunne se dem overhovedet! De blev hapset lynhurtigt og lige så lynhurtigt hjem. (jeg forbavses stadig over hans hurtighed - måske fordi jeg har savnet det så meget ved Chivas)
Jeg kunne derfor uden problemer øge afstanden til 50 - 60 m.

Jeg oplever dejlig ro på post, tydelig fokus på markeringen og stor selvtillid med høj fart og spontan opsamling. Til gængæld er der lidt utryghed omkring afleveringen hos mig - noget som er kommet efter vores vildt træning. (ikke det i bryggers) Bailey er blevet usikker på mig og hvad det egentlig er jeg forlanger. Derfor har jeg fokus på, hvordan jeg står og hvordan jeg modtager. Jeg SKAL vende siden til - holde hænderne i ro - rose - IKKE bukke mig over ham og ikke forlange sidende aflevering.

Fra sidste søndag og til nu, hvor jeg intens har arbejdet med aflevering og lagt vildt træningen på hylden er der store fremskridt. Han er på vej tilbage til, hvor vi var, inden utrygheden indtraf.
Jeg er selvfølgelig nødt til at få det HELT på plads, inden vildtet igen kommer frem.

Men jeg vil glæde mig over det som fungerer rigtig godt og så må vi arbejde på det andet bagefter.
Walter havde nogle gode råd, som han vil hjælpe mig med når han er hjemme fra det varme Egypten.

Han får sikkert også MASSER af tid, for jeg er ikke så sikker på, at han får sin hund med hjem igen. Både fordi Berry ELSKER at være her og fordi Bailey ELSKER ELSKER sin nye ven, men også fordi jeg simpelt ikke vil af med ham igen.!! Bortset fra ALLE de ekstra mange hundehår der er med en ekstra hund især når Roberta (robot støvsugeren) er kommet på "sygehus".

Feriehund i huset

2011-01-19T22:03:00.002+01:00

Vi har ferie gæst i huset i denne uge. Den fine store han hund Berry, hvis mennesker Walter og Karen er i Egypten.

Hvad mon du er for en fætter ?

Berry falder godt ind i flokken og Bailey syntes han er MEGET sød. Han er måske endda lige så fin som "storebror" Chivas er. Dog skal Berry lige vende sig til husreglerne og rutinerne her hos os.

Han er en ret klog hund, som har luret af, at det er rart at ligge i en sofa. Noget han ABSOLUT ikke må hjemmefra, men som han ind imellem tiltusker sig til at prøve af alligevel. Det har han så også gjort her :O)

Selv om Berry ser monsteragtig ud, så lader Bailey sig ikke skræmme. Tværtimod så hygger de sig vældig fint sammen.

Een ting har jeg fundet ud af, nemlig at jeg er glad for at Chivas og Bailey har navne, som ikke ligger op af hinanden. Jeg kan mærke, at Bailey bliver temmelig forvirret af, at vi kalde på Berry. Det ligner simpelthen for meget hans eget navn. Men det må han altså leve med i denne uge, mon ikke også det går ?

Intensivet vildtbehandlings træning.......i bryggerset

2011-01-06T19:51:00.000+01:00

Sne sne og atter sne og spejlglat fører - Ikke det mest optimale at træne mange ting med Bailey i.
Det bliver mest til lidt dirregeringer - lidt søg på de steder, hvor jeg kan feje sneen godt til side.
Selvføelig træner vi også lineføring og fri ved fod alene og Chivas og Bailey sammen.
Impulskontrollen er også inde over, så der bliver da lavet lidt hele tiden.

Et felt som mangler og som "kammer" over er vildtbehandlingen. Bailey viste mig jo fra han var lille bitte at vildt, DET er for spændende. Det har hængt ved lige siden. Han er meget dygtig til at hente det og bringe det. Men han stesser helt enormt op over afleveringen. Han er ikke meget for at slippe det og han bliver hård i munden og har flere gange bidt hul i enten and eller due. Vi har haft "sokkeænder" et stykke tid, det hjælper da på hullerne, men symtomerne på stessen er de samme.

Vi har hårdt brug for ro omkring det kære vildt. Ved nærmere eftertanke slog det mig, at det vist nogenlunde var samme senarie ved afleveringen omkring skinddummies. Kanvasdummies smed han bare og de var ikke interessante. Jeg blev klar over at jeg simpelthen er nødt til at få knækket koden, således at han forstår, at det kære vildt FAKTISK skal bruges på samme måde som dummierne.

Derfor er klikkeren komme frem i lyset. Dagligt er der et friskoptøet stykke vildt klar til klikkertræning af bloddryppende vildt i bryggerset. Bryggerset af egoistiske grunde fordi her er varmt og nemt at gøre rent. Men samtidig også helt roligt og uforstyret og et sted, hvor Bailey normalt skal opholde sig i ro.
Det har helt klart givet pote allerede - der er nu ro til at snuse og puffe og undersøge. Jeg klikker pt for greb om fuglen og med de "lækreste af alle lækre" godbider (kød fra halsen af et dyr som er langsidskogt fra saucen til nytårsmenuen og hakket og frosset ned til godbidder) Kan jeg opretholde opmærksomheden på mig og ikke vildtet. Så for klikket slipper han og får godbid. Målet er at klikke mig til rolig aflevering til hånd.

Men ak.. Helle og Majbrit... Hermodtager jeg GERNE gode forslag, så jeg ikke får rodet rundt i noget som allerede er et problematisk tema for os :O) Så bombarder mig venligs !!

Tilbageblik på 2010

2011-01-03T16:05:00.008+01:00

Et år er gået og det er tid til et lille tilbageblik.
Jeg har ikke tidligere brugt at opstille mål i forbindelse med hundene. Men kraftig inspireret af nære hundeveninder, vil jeg fremover gøre dette.

Et klart mål havde jeg dog i starten af 2010 - det var at jeg skulle have hundehvalp og det skulle være en med lidt mere power end Chivas har!

Det må man sige at jeg har fået. Dog kom jeg til at ændre kurs i forhold til opdrætter og stamforældre i forhold til det jeg havde forstillet mig. Et valg jeg, som jeg heldigvis ikke har fortrudt, for hvilket gult pragteksemplar jeg jo så endte med at få i stedet.

Her er lille Bailey, som han så ud første gang jeg så ham som 4 uger

Her er han som 8 uger og lige flyttet ind.

Og her er han som han ser ud i dag.

En kærlig spinkel langbenet hund med kæmpe poter og power som bare fan....

Jeg havde også et andet mål omkring Bailey. Han skulle inden for det 1 leve år lære vores husreglerne, samt bestå brugprøven. De mål er også næsten nået.
(han er jo heller ikke helt et år endnu) men det halter lidt på husregel fronten.
En af vores husregler er nemlig, at man kun må gå til indkørelsens kant på vores grund. Når man skal ud over den, foregår det i plads position ved siden føreren. Han er RIGTIG god til det, men man kan ikke stole 100% på ham, hvis der går en hund forbi. Det er endnu for fristende, og egentlig er det nok også et lige lovlig højt krav at stille ham - men vi arbejder fortsat med det.

I forhold til Chivas, var Oves og min fælles plan, at han nu skulle overgå til kun at være jagthund.
Det har også holdt meget godt stik. Det er vist højst blevet til 2 prøver i 2010. Tilgengæld har han været på RIGTIG mange jagter både med Ove og jeg som fører. En beskæftigelse han og vi ELSKER. I øvrigt er Chivas også særdeles dygtig som jagthund og vi har stadig holdt formen ved lige i form af træning.

Vi har igennem året brugt ret mange penge på dyrlæge besøg. Primært var det Malthe som var hyppig gæst hos ham. Desvære måtte vi jo også reducerer vores flok i oktober og sige farvel til lille Malthe så han kunne blive smertefri.
Men også Bailey og Chivas måtte en tur forbi vores kære dyrlæge -
Bailey fik "bumser" da han kom i sin teenage periode. Det blev behandlet med antibiotika, både i pilleform samt med salve til at smørre med. Chivas blev "overfaldet" af en "dum" gul unghund som syntes han ville tumle i sneen. Det gik kraftigt ud over stakkels Chivas´ører som begge fik et hul.
Det blev også behandlet med antibiotika, denne gang som indsprøjtning samt det samme salve til at smøre med.

Alt i alt et begivenhedsrigt år, som mest har stået i hvalpens og jagtens tegn end i prøver.
Til det nye år glæder mig nu til, en masse træning med Bailey, og hundevennerne. Nogle prøver og en masse jagt med Chivas.

GODT NYTÅR

2011-01-01T16:05:00.004+01:00

Først og fremmest godt nytår til jer alle. Baileys første nytårs aften forløb dejlig fredeligt og helt uden nogen form for angst. Han sov eller tyggede ben igennem dagen og natten fuldstændig upåvirket af larmen fra fyrværkeriet eller larmen fra os og vores gæster der var udstyret med adskillige truthorn.

Det eneste der ikke gik upåvirket hen var duften fra det lækre mad som aftenen bød på.
Det var svært ikke at "komme" til at gå i vejen i køkkenet med høj snude førring

Vores venner Helle og Steen og deres søn Nicolai holdt nytår hos os sammen med deres 2 små yorkshireterrier Ziggi og Thais. Hundene opførte sig lige så eksemplarisk som vores egen 2, det var straks værre med de 2 benede... De tømte jo næsten vores barskab de "slugehalse" :O)

Der var lavet en lækker menu bestående af :
Tunmousse og hjemmebagte flutes
Dyreryg med kartoffelmedalje (revet og stegt kartoffel som låg og bund med selleri kartoffel mos i midten) solbær vildt sauce og grøntsager.
Til dessert fik vi den mt fantastiske pannacota. En himmelsk mundfuld, som nok er skyld i at vægten er steget med nogle 100 g.

En helt igennem dejlig hyggelig aften og hvor er det skønt at man ikke har en hund som er bange længere. Malthe led frygtelig da han levede, og jeg må sige, at det er noget mere afslappende at have 2 så stille og rolige hunde på sådan en dag.

Glædelig jul.

2010-12-26T17:09:00.013+01:00

Da børnene er blevet for store til at stille op til, at få taget julekort billeder, går det nu ud over de meget tålmodige hunde. Det var IKKE særligt sjovt, men til gengæld dejligt med alle gufferne sku jeg hilsen og sige.

Men med de 2 små nisser, vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Her ligger vi og ser familien danse omkring træet.

Juleaften forløb forholdsvis stille og rolig. Det gik dog lidt vildt for sig da Dina kom. Hun nærmest væltede juletræet og der skulle en større rengøring til efter smaderede julekugler - Stjerne kom heller aldrig til at sidde lige igen. Chivas er håbløs forelsket i Dina og har svært ved at slappe af når hun er der. Bailey opførte sig yderest eksemplarisk og Mikki bliver også påvirket af Dina men han tissede da "kun" på gulvet 2 gange denne gang.

.

Alle hundene fik også gaver - Her kommer Bailey og spørger om jeg ikke nok vil hjælpe med at pakke op.

Næh en gås - til mig.

.............................................................................................................................................................

Sneen er over os og der er KOLDT, men hundene ELSKER det og vi må bare klæde os varmt på.

Her er et billede af Ove, godt klædt på til gåturen i skoven jule morgen.

Fuld fart frem - så ørene flapper

Ah, hvor jeg bare elsker sne.. Men det er også hårdt at tumle i, så jeg tar´ lige en slapper

Brugsprøve i snevejr.

2010-11-28T18:10:00.005+01:00

I dag drog vi til Bække i et hel hvidt snedækket landskab, for at stille til Baileys første prøve, nemlig brugsprøven. At Danmark blev dækket af sne midt i det hele var ikke helt med i planlægningen, og det gav da også lidt problemer.

Der var 21 hunde stillet til prøven og 20 bestod. Niveauet var højt på trods af vejret og alligevel var der stor forskel på de forskelliges præstationer.

Da Bailey i går oplevede sne for første gang i går, blev han heeeellllt viiilllddd kuldret. Tju hej, hvor det gik der ud af og han syntes det var så fedt at lege i. Hvad der ikke var fedt var at samle en dummy op fra sne - uf uha - den var jo kold at få i munden. Det gav lidt udfordringer i forhold til både fri ved fod, idet han var så kuldret, men især til apporteringen.

Derfor var det med en vis potion nervøsitet, at vi tog afsted i morges. Vi fik nr. 8 så det blev hurtig vores tur. Lineføring og fri ved fod gik godt - dog syntes jeg han var lidt levende.

Bliv og hjemkald var helt perfekte. Apportering gav problemer med den kolde dummy, han tabte den foran mig fordi han ikke holdt ordenlig fast om dummyen. Derfor måtte vi lave en ny apportering, som sad lige i skabet. Skud var perfekt og dommeren kunne uden problemer checke at tekstiklerne sad, hvor de skulle.

Resultatet blev en bestået brugsprøve - Dejligt.

Nedestående video er fra træningen i går.

Opsamling med Chivas

2010-11-11T20:50:00.003+01:00

I dag var Chivas og jeg heldige og komme med på et afbud som apportør på en stor jagt ved Gramrodegaard. Vi havde fornøjelsen at følges med Malene Abildgaard og hendes gule flyver Freja.

Vi startede med en lille såt, på Houstrupvej et stykke fra Gramrodegaard, hvor der kun faldt en enkelt fasanhøne for poterne af Chivas. Derudover så vi et lam, flygte fra sit liv og sprang i et flot spring ud i en kold sø. Den reddede hermed livet.

Dernæst kørte vi til Gramrodegaard, hvor det ellers gik løs resten af dagen. 1 såt var VILD.
Fuglene dryssede ned fra himlen om ørene på os, og det var RIGTIG svært at følge med.
I fast rutefart blev Freja sendt fra den ene side af en stor sø/åløb, og Chivas fra den anden side,
Vi dækkede hver især ca 10 skytter. Fantastisk spændende og vi fik ryddet op uden problemer og til STOR ros fra skytterne og fra værterne for jagten.

Atter skulle vi køre lidt til yderlige 2 såter, her blev det til lidt ænder.

Frokosten blev serveret i de flotte stuer og bestod af skibberlabskovs og dejlig æbledessert samt Kaffe/the og chokolade.

Velforsynede og mætte var vi klar igen. Chivas og Freja havde hvilet ud i skodaen og var KLAR, til mere sjov. Det blev til yderlige 3 små såter, hvor der også kom en del fasaner og en enkelt bekkasin til Chivas.

Hele vejen igennem blev vi mødt af skytter som var dybt imponerede af vores dygtige hunde.
Der skal bestem heller ikke være nogen tvivl om, at de gjorde et STORT og FLOT stykke arbejde og at de i den grad har velfortjent ekstra guffer og klap for deres præstation i dag.

På paraden lå der 80 stk vildt. 1 sneppe, 2 bekkasiner, 28 ænder og resten fasaner.
Præsis hvor mange Freja og Chivas har hentet af dem vides ikke, vi opgav at tælle, men et gæt er på omkring de 60.

Vi kommer meget gerne igen, og vores telefonnr blev flittigt omdelt til alle interesserede i apportørere.

Drivjagt med Chivas og and med tøj på

2010-11-07T16:14:00.006+01:00

I dag havde jeg fået lov at komme med som hundefører på jagt i konsortiet ved Ferupgaard.
Noget både Chivas og jeg nyder meget.
Det var pragtfuld vejr og der blev set mange dyr på vej til mødestedet.

Chivas arbejdede rigtig godt. Han startede med at hente 2 anskudte ænder i den kolde sø.

Her fik jeg brug for min nye "andegokker" som Ove har bragt med hjem fra England.
Et super værktøj, når man ikke er hardcore jæger.

På vej tilbage til bilerne, fik han lettet 2 dyr, og var nem at stoppe, så jægerne havde skudchance uden at ramme ham.

I en lille skov remisse, fik han lettet yderlige 2 dyr,
hvor at han hurtigt var henne og "nedlægge" det allerede forendte dyr. Han virkede overbevist om, at det også skulle leveres til hånd. Det viste sig jo så at være lettere sagt end gjort. :O)

Sidst men ikke mindst blev det til en apportering af en hare da vi gik en hare tramp.

På parolen lå der 3 dyr - 1 hare - en fasankok - 1 gråand - en troldand - en pibeand og en due.

Hjemvendt fra jagt, kunne Bailey få lov at fejre hans 8 mrd fødselsdag med at prøve at apporterer en due og et par ænder ude på engen.

Hans vildbegær er stadig MEGET højt og han tøver ikke et sekund med at samle op.

Han kommer også meget fint hjem med det til mig, men stresser op når han skal afleverer og tygger derfor i vildtet. Han endte med at lave et lille tand hul i en and og en due

Det fik mig i tænkeboks og jeg måtte hjem og finde en løsning, så de små rapper ikke bliver helt flået. De 2 små ænder har hermed nu fået tøj på og gråanden har fået elestikker om vingerne.

Vi prøvede igen ude i haven og denne gang gik det væsentlig bedre både med Hr. elestik rap og med de 2 vinterjakke bærende ænder.

Spændende foredrag

2010-10-26T16:29:00.003+02:00

Mandag aften drog Helle og jeg til Svendborg kanten nærmer bestemt Stenstrup og Mariendal dyreklinik. Her holdt Iben Pytlick fra Kennel Batmoors en spændende hundeaften sammen med Dyrlæge Jacob Lassen fra Royal Canin og Hundemassør Louise fra Dogsens Care i Mariendal dyrekliniks helt fantastiske omgivelser.

Overvældet af de lækre og meget hyggelige lokaler samt et overdådigt bord med smørrebrød og øl/vand satte vi os til rette med høje forventninger.

Jacob fra Royal Canin holdt sit oplæg, og vi fik indblik i ingrediensernes verden og i hundens behov for væske og føde. Noget af det han sagde viste jeg i forvejen, men der kom bestemt nogen overraskelser frem, som vi fremover skal tænke rigtig meget på, med de hårdtarbejdende hunde vi har her i huset.

B.la er forbruget af væske under hårdt arbejde 1,2 l pr 10 kg. Så der skal noget væske indenbords for at opretholde væskebalancen.
Har man en hund som Chivas, som ikke er meget for at drikke hvor og når som helst, kan man evt putte boullion i vandet for at give det smag.

Derudover skal fedtprocenten på fodret ligge på 20-30% til aktive hunde og skal den gøres klar til jagt sæsonen starter man med at fodre op ca 3-4 uger før. Selvfølgelig skal man stadig fodre med øjnene så de ikke bliver tykke, men de skal altså vigtigst af alt have opbygget nogle energidepoter.

At man ikke skal fodre inden træning/arbejde og lige efter viste jeg også godt og her har jeg tænkt på mavedrejninger.
Det med inden har vi ikke altid overholdt, idet at jeg har syntes at Chivas arbejdede godt på fuld mave og at det var "synd" at han skulle sulte. Nu er jeg klogere.!

Årsagen er nemlig IKKE kun mavedrejninger og Jacob forklarede, at hundens blod og væske udgør 60% af hunden. Dens blodkar lukker af for noget og op for andet. Når hunden har spist koncentrerer blodstømningerne sig intensivt om tarmen og resten af kroppen er i "dvale". Det vil sige, at hunden ikke får nok blod/væske til tarmen, hvis den pludselig skal bruge sin strømning til hjerte og muskler og omvendt.

Anbefalingerne er MAX 1/3 af dagsrationen 3 timer før arbejde og små portioner MIN 2 timer efter.

Hvis man, som vi ofte har gjort, fodre ½ time efter arbejde, så stopper blodstrømningen i hjerte/muskler og koncentrere sig om tarmen, med det resultat at alt det ophobede mælkesyre i musklerne ikke renses ud. IKKE mærkeligt at Chivas ind imellem går rundt som en meget gammel hund. -- Stakkels ham !

Louise talte om, hvorfor hun anbefalede massage og om, hvor vigtigt det er at varme op og ned, samt vigtigheden af, at få strukket igennem. Vi fik et lille bitte mikro kursus i at varme huden og bindevævet igennem på. Derud over havde hun et helt utroligt billigt tilbud til os, som var med på denne aften,og som bestemt var værd at køre efter. Kun 150 kr. for ca 1½ time i hendes hænder. Så det fik jeg bestilt til stakkels ømme Chivas.

Iben havde et flot oplæg om træning fra hvalp til jagthund. Da vi jo kun skulle være der en aften og ikke en weekend, havde hun ikke alt det med hun gerne ville, men ikke destro mindre var det rigtig rigtig godt. Det viste sig, at hun træner lige i min og Helles ånd og der kom masser af NY og god inspiration, som jeg kan bruge i min egen undervisning af brugprøve træning. Samt en masse tip til videreudvikling af dirregerings træning.

Tusind tak Iben for en rigtig god aften og til Helle for altid dejligt selskab.

unghundetræning

2010-10-17T16:28:00.002+02:00

På denne meget kolde oktobermorgen, tog Bailey og jeg til træning i Dkk.
Dagens opgaver var

- Gå, løbe, omkring, højre og venstre lineføring.
Det går rigtig godt for os, og vi har fin god kontakt hele vejen igennem.

- leg
Få hunden op i gear, giv dem noget energi og et boost, for at forstærke fokus på øvelserne efterfølgende. Så ros ikke altid er en godbid.

-Plads
Det går bedre og jeg skal tænke meget over, at jeg ikke kommer til at lave ekstra kommando med hånden på mit ben.

-Dæk og Stå mens fører går 2-3 meter fra hunden
Bortset fra at Bailey ikke synes det er sjovt at dække i frostvåd græs, så gik det forbavsende godt, specielt i stå.

- Spring, gerne på eget initiativ

Generelt, skal jeg passe på mine håndtegn ikke mixes, så Bailey bliver forvirret. Det gælder især stå og sit.

Dagens træning var god og Bailey er samarbejdsvillig og dygtig til de fleste øvelser.
Men jeg var alligevel ikke helt tilfreds og glad, da jeg kørte derfra. Grunden til det er at jeg kan mærke på Bailey, at han ikke syntet er vældig fantastisk at gå til træning. Han yder fordi han skal, men han syntes ikke det er sjovt.

Lises kommentar var på et tidspunkt, at han virkede "dvask" i dag.!
Det kunne hun måske have ret i, for gejsten var vitterlig væk og han luntede og tøffede rundt. Ind imellem ville han slet ikke rejse sig efter en plads og gå videre. Dog kom der gejst og liv i ham, da jeg under "leg" øvelsen hev en dummy op, som han skulle hente.

Jeg overvejer faktisk om det er nu jeg skal stoppe, eller om jeg skal fortsætte de sidste 6 gange der er tilbage (med det ekstra, som er indlagt)

Hvis jeg stopper på lydighedholdet, vil jeg træne mere markprøvetræning i stedet.
Dog skal jeg nok holdes i ørene, så lydigheden ikke glemmes...

Mon ikke mine 2 søde veninder vil hjælpe mig med det..?

Stor ros fra Walter

2010-10-15T18:59:00.004+02:00

I eftermiddag fik vi pludselig mulighed for træning, så Ove og jeg fik lokket Walter med til Kongens Kvarter med begge hunde.

Chivas og Ove startede med dirregering med distraktion. Imens sad Bailey og kikkede på. Han sad helt rolig og fulgte interessant med i hvad Chivas lavede. Det kan undre mig at de "normale" oversprings handlinger helt forsvinder, når det er de "store" drenge han skal vente på. Men dejligt er det og det er især dejlig, at han ikke stresser op.

Vi gik hen til slugten. Det var for Bailey et nyt terræn, så jeg var spændt på hans reaktion. Han har før haft tildens til at stresse op på nyt terræn, men det gik over ALT forventning.

Walters plan var at lave 3 markeringer hen langs terrænet, evt forlænge afstanden. Vi skulle vende med ryggen til motorvejen, så de kørende biler bag ved ikke kom til at forstyrre ham.

Vi startede med afstand på 25 m. Bailey var lynhurtig og løb ubesværet igennem bevoksningen som vi rykkede ned af terrænet til 2 markeringer mere.
Walter var yderest imponeret, og vi byttede derfor plads, så vi stod med front mod motorvejen.
Motorvej eller ej.!
Bailey ænsede det overhovedet ikke, han var HELT klar på opgaven koncentreret og rolig.
Det blev til 3 yderlige markeringer, og den sidste endte på 70 m. Ikke en eneste dummy skulle søges, nej han løb direkte til dem alle 6 uanset om de var faldet skjult eller synlig.

Jeg labbede rosen i mig og Bailey fik en ekstra godbid for Walters kommentar til Baileys arbejde var: Han er rolig - viser overblik - super markør - lynhurtig - spontan - og hurtig hjemme og pæne afleveringer. Jamen jamen, kan jeg forlange det bedre. NEJ VEL!

Næste plan var at gå i skoven og bygget et søg op, med god længde og brede på.
På vej mod skoven lavede vi er tramp, med Berry - Chivas og Bailey. Lidt af en udfordring men med tydelige instrukser på, hvordan jeg skulle reagere såfremt Bailey ville knalde.
(snor på hvis han stressede op - forsøge at bremse ham med fløjte hvis han knalder og kunne jeg ikke stoppe ham skulle jeg tage i mod dummyen stille og roligt uden at blive sur, hvis det ikke lykkedes Walter at nå at samle den op inden - holde god kontakt, men alligevel få ham til at markerer)

Det gik rimelig godt, der var ingen stressen op, men ved første markering knaldede han dog, jeg kunne så lynhurtig få ham stoppet, og efterfølgende var han åbenbart helt klar på opgaven og der var ikke yderlige tegn på knald eller stress, så han kunne hente sin dummy efter en 4-5 markeringer til de andre 2 hunde.

I søget lagde Walter det ud. Han gik "slange" og Bailey fulgte rimelig nonchalant med i hvad han lavede derude. Planen var, at han skulle hente 2 - 3 dummyer, for så at Walter igen kunne lægge dummyer 5 m længer bagud. På denne måde lærer hunden at søge dybere ud, idet de bagerest er nemme at huske fordi de er nykastet, samtidig får den fært af det den møder på sin vej derud. Bailey løser opgaven i god stil, hurtig og samtidig med god næse, han kommer både bredt og dybt. Eneste kritik er, at han ikke sider koncentreret nok når det ligges ud, og det skal han lære. Det der med at sidde "tilbagelænet" og klø sig eller spise græs, og kun gide kikke ud når der råbes hep hep, var lige nonchalant nok mente Walter. Det er jeg ret enig i at han skal lære. Dog vælger jeg at nyde, at han er blevet klart bedre til det end tidligere.!

En helt utrolig dejlig træningsdag - der er ingen tvivl om, hvilken trænings form min lille dygtige hund elsker mest. SÅ er det da heldigt, at det også er det jeg elsker.

Uge 39 fløj afsted

2010-10-04T13:47:00.002+02:00

Hele sidste uge fløj afsted.

Tirsdag var vi til brugsprøve træning. Ove var med som kameramand, så nu er det også filmet, hvordan det går til træning.

Vi startede med skud træning. Alle skulle gå på linje ned mod skytterne, som stod langt fra og skød og kastede med dummyer Der var en masse stop lagt ind, så skytterne kunne lade og til sidst var vi helt nede ved dem. Bailey gik flot på plads og var ikke spor anderledes end han plejer selv om der var skud og virvar.
Dejligt. Udover skud var der markering/afleverings øvelser og bliv øvelse. Det går rigtig fint og Bailey har INGEN problemer med at sidde stille de 50 m og heller ikke med markering/aflevering. Vi er faktisk i den grad klar til at gå en brugsprøve. Vi mangler bare, at han bliver en en mrd ældre.!

Onsdag fik jeg trænet lidt på engen, og der begynder at være pænt styr på de lidt længere dobbelt markeringer.

Torsdag var det tid til unghunde træning i DKK.
Her fik vi trænet Lineføring i gang og løb, og så var der næseprøve træning.. Det går ikke for godt, for Bailey bruger øjnene og vil gerne skovle alle pindene op. Vi træner i højt græs herhjemme, men jeg ser ikke rigtig fremskridt endnu. Det er åbenbart en hård nød at knække.

Så skulle vi trække et tricks som vi har fået for som lektier. Jeg trak "gi pote/gi five" og jeg måtte gerne difrencerer mellem højre og venstre.
Bailey syntes det er herlig træning og han tilbyder pote i et væk. :O)

Fredag fyldte Ove år, så der gik dagen med fødselsdag i stedet for hund, det var de ikke tilfredse med.

Lørdag skulle jeg have været til unghundetræning i DKK, men alt fødselsdagsmaden havde gjort kål på min mave, så jeg måtte blive hjemme med ondt ondt i maven. Hundene måtte nøjes med en gå tur af Ove.

Søndag drog Ove og Chivas på jagt og Bailey og jeg tog i Kongens kvarter med 2 andre fra brugsprøveholdet (Kim med Morgan og Torben med Casack) Det var en rigtig god dag for os alle. Vi fik trænet "søg" lidt markering og dirregering for Bailey. Så havde vi sat en brugsprøve bane op, som vi gik, og alle bestod (i hvert fald næsten)

Til sidst fik hundende lov at løbe og lege og det blev til en tur i søen, for at skylde alt mudret af.
Det var rigtig godt for Bailey at få leget med de andre. Morgan har han set sig lidt sur på tidligere og har knurret noget af ham. Men hvad de end måtte have imellem sig fik de løst og de blev meget gode venner til sidst. Casack fik så tilgengæld fortalt Bailey, at han altså IKKE skal bide i øre. UHA, der blev han lille, min ellers så kæphje hund, smed sig omgående om på ryggen. Sundt for ham at prøve, at det ikke altid er ham som er "førerhund"

Træning med de "store" drenge.

2010-09-25T18:57:00.002+02:00

I det fantastiske solskins vejr, fik vi planlagt lidt træning på engen med Walter og Berry, Ove og Chivas og mig med Bailey. En pudsig sammensætning af hunde, da Berry jo er vinder klasse hund, Chivas i midten og så unge Bailey.

Men det hele handler jo om afstande, så ingen problem at sætte det sammen så det kunne tilpasses alles nieveu.

På vej mod engens egnede træningssted fik alle 3 hunde lov at løbe rundt. Det var super godt
givet ud for Bailey. For den værste stress blev lagt og han var top motiveret.

Vi lavede ligeud dirregering og Bailey imponerede Walter med hans fart og spontanitet.
Chivas og Berry fik henholdsvis 1 og 2 markeringer lagt til deres dirregerings øvelse og Bailey forholds sig HELT roligt imens de arbejdede. Faktisk lagde han sig ligefrem ned.!!!

Så lavede vi en dobbelt markering. Opbygget med en enkelt først, som var med forholdsvis lang afstand og nr. 2 var temmelig kort afstand. En supergod måde at skille markeringen ad, således at den unge hund ikke fristes til at gå på nr. 1, hvor den lige har haft succes. Et senarie jeg har oplevet adskillige gange med Bailey, undtaget, hvis afstanden har været kort.
Det virkede efter hensigten og Bailey løste den superflot.

Igen kunne han slappe HELT af i ventetiden imens de andre arbejdede. Det var simpelthen ligefrem helt afslappende.. Noget helt nyt for mig, når jeg er afsted med Bailey.. jo jo - så Mor var glad, meget glad.!

Det blev til en enkelt lang markering mere i noget højt bevoksning som han også løste flot, dog var tempoet ved at gå af ham, så jeg kunne se, at han nu havde opbrugt sin kvote.

Berry og Chivas skulle have nogen dobbelt markeringer og jeg blev sat til at kaste.
Bailey blev sat af imens jeg bevægede mig imellem de 2 nedfalds steder.

Han sad opmærksomt og holdt øje med de arbejdende hunde og mig, som gik i fast rutefart forbi ham frem og tilbage. Een gang flyttede han sig, fordi Ove fløjtede efter Chivas, Han troede selvfølgelig at det var Ove, som pludselig havde overtaget kommandoen og at han kaldte ham hjem. Lydig hund :O) Men han stoppede hutigt og fandt ud af at det var mig han skulle høre efter og resteen af tiden sad eller lå han stille og roligt.

En sand fornøjelse, når jeg samligner med, hvordan han er når vi er afsted til lydigheds træning.
Jeg er lettet over at se, at han faktisk godt kan slappe af, når bare det IKKE er kedeligt, det vi laver.
Det må jeg jo så tage på mig og sørge for, at han har fået noget til hovedet og kroppen inden jeg forlanger at han skal kunne kede sig.

4 unghundetræning

2010-09-23T22:10:00.001+02:00

Efter en lang gåtur med indlagte dirregeringer, et par markeringer både på land og på vand var vi klar til at køre til unghunde træning i DKK.

Bailey var tilpas træt men havde stadig masser af energi til lydighedsøvelserne. Det virker som om, at han efterhånden er ved at slappe af selv om der er masser af hunde omkring ham og han har nemmere ved at vente. Så fremover ved jeg at han lige skal have "gasset" godt af inden vi kører til træning.

Vi startede med "mavebøjninger". Det bestod af "dæk - sit" en masse gange i rap.
Hunden skal have bagdelen på samme sted og kun flytte forbenene op og ned.
Det var ikke helt nemt, men til sidst fik Bailey forstået hvad det var jeg ville have ham til.

Så gik vi en lille tur, hvor vi også skulle prøve at gå med hundene på højre side. PU HA det var svært. Hold da op, hvor er det allerede indgroet at man SKAL gå på Venstre side..

Næseprøve pinden skulle findes, og da jeg vidste at Bailey sandsynligvis ville skovle alle 3 i munden. Fik vi også trænet med diskriminering Der blev brugt en feta bøtte op mod pinden
og til sidst 2 pinde og feta bøtten. Det blev også tydeligt for mig, at Bailey bruger øjnene i stedet for næsen. Så vi fik lektier for.
Pinden skal findes i det høje græs, og skal trænes med diskriminering

Vi fik introduceret spring over et lille bitte spring. En sjov øvelse som kræver præcis klik, så det stilles også store krav til førens koncentration :O)

Der var også lineføring med god kontakt på trods af forstyrelser.
Til dette formål var "mikadohelvede" bane sat op. Det tvang os til at gå meget tæt hund mod hund igennem banen og så gjaldt det om at holde kontakt og kunne sige nej, således at hundene ikke hilste på hinanden.

Sidste grænseoverskridende øvelse var afbinding af hunden og forlad den ude af syne. (gå rundt om klubhuset) Lise ville stoppe de fører, hvis hunde som ville reagere. Men føreren måtte KUN stoppe med ryggen til - Ikke give hunden kontakt, så den ville få noget ud af sin reaktion. Bailey sad pænt og sagde ikke en lyd, så jeg blev ikke stoppet og kunne gå hele vejen. Når vi kom tilbage til hunden skulle vi ikke lave en "scene" ud af at vi havde været væk. Vi skulle blot tage vores hund og gå lidt væk og så kunne vi rose og snakke med den.

En dejlig aften i tørvejr og da tidspunktet var rykket til kl 18 kunne vi sørme også se hinanden og vores hunde. :O) Myggene kunne vi nu godt have været foruden.
NOTE: Husk myggespray næste gang.

workingtest og skue

2010-09-18T16:36:00.002+02:00

I dag skulle jeg stille Chivas i uofficiel workingtest i åben klasse. Ove var taget med som heppe suporter og havde indviliget i at gå rundt med Bailey.
Jo mere vi slæber ham med til, hvor han ikke skal noget andet end at være der og vente, jo mere får han vel lært at man bare skal slappe heeeelt af.

Det gik der dog nogen timer før han fandt ud af, men jo flere gange han kom ud og ind af bilen, jo bedre gik det.

Nu han var med, tog jeg lige en hurtig beslutning og stillede ham i det uofficielle skue i baby klassen.
Nu havde vi jo trænet rigtig meget stå i det våde vejr i torsdags, så måske det var noget vi kunne finde ud af. (da jeg lige var instrueret i at løbe i den rigtige retning og side - smil)

Bedømmelsen lød således:
"6 mrd gammel baby-han. Sødt hoved og udtryk, kunne have et bedre stop, god hals, god ryglinje, velansat hale som bæres korrekt, korrekt bid, udmærket vinklet for og bag, god pels, udemærket bevægende."

Præmierig = lovende og dermed rendte Bailey rundt med lyseblå bånd i halsbåndet resten af dagen.
Godt det kun var lovende og ikke særdeles lovende som udløser lyserødt bånd :O)

Videre til WT med Chivas.

Vores 1 post var en tramp med en anden hund.
Der var indlagt 2 stop med markeringer og en dirregering.
1 markering gik fint for begge hunde. Næste markering som Chivas skulle hente, knaldede den anden hund på, og jeg måtte "sætte mig" noget på Chivas, for at de ikke skulle rende rundt og lave cirkus begge hunde. Da førende endelig fik sin hund hjem, fik Chivas lov at hente den. Det klarede han flot, men han var nu noget trykket af situationen Da den anden hund skulle hente sin markering, løb den hovedkuls rundt og ville finde den som den knaldede på lige før og som Chivas allerede havde hentet. Den fik aldrig sin egen markering og fører måtte arbejde ihærdigt for overhovedet at få sin hund kaldt hjem.
Efter at have siddet længe og set på ALT det tumult med den anden hund, skulle jeg nu dirigere Chivas DET var svært, han trak hele tiden til højre, hvor den anden hund havde løbet hovedkuls rundt før og jeg fik ham aldrig helt langt nok ud så han kunne trække fært. Jeg blev febrilsk og rodede rundt i kommandoerne "UD" BACK" "JA" i en pære vælling.. Stakkels hund.
For at få succes måtte jeg gå tættere på og så lykkedes det til sidst. Desvære gav det et rungende 0. ÆV

Post 2 var også en dirigering.
Py ha nåede jeg at tænke, her har jeg lige fløjtet ham i stykker, det bliver noget rod..
Men han løb direkte ud og hjem. Ikke i sit hurtigste tempo, men det er jo ingen fejl. Så den post fik vi 20 for.

Post 3 var en dobbelt markering. Hvor rigtig mange hunde kom derfra med et 0, løste Chivas det til UG og fik 20. Stadig ikke i sit hurtigste tempo, men direkte ud og hjem til begge 2.
Med på vejen fik vi ros fra dommeren, som sagde at det var det flotteste arbejde hun havde set i løbet af dage.. DEJLIGT med ros oven på det første 0.

Post 4 var et søg. Her var vi oppe med en lille hurtig tæve. Det må have opmuntret Chivas til at gøre sig ekstra umage, for han var hurtig og effektiv og her fik han også 20.

Post 5 var en dobbelt linje markering. En på vand og en på land. Chivas fik hurtigt den første på vand og jeg sendte ham med et "apport" på nr 2. ( havde hørt at dommeren trak, hvis man hjalp med dirigering, så hvis han kunne løse den uden dirigering ville det jo være dejligt) Men ude i vandet hvor nr 1 havde lagt, begyndte han at blive i tvivl. Så jeg satte ind og begyndte at dirigere "ud" "ud". Han gik på land og løb op og trådte nærmest oven på dummyen, uden at få fært. Han kom for langt og jeg fik ham stoppet, dog uden at han kunne se hvad jeg lavede. Min kloge hud sag et øjeblik og tænkte "hva skal jeg" og da han ingen instruktioner fik, løb han tilbage mod der, hvor han var gået på land. Jeg var hurtig til at få ham fløjtet ned, og han var hurtig til at reagerer for PRÆCIS på det sted, hvor dummyen lå, satte han sig- fik fært og snappede dummyen så hurtigt at dommeren sagde at han da vist var lige så hurtigt som lynets hastighed. Ikke ligefrem et ordvalg man er vant til at bruge på Chivas. :O) Vi fik 15 for denne post og sluttede med et resultat på 75 ud af 100.

Jeg var MEGET tilfreds med ham, når jeg tænker på, hvor lidt jeg egentlig har trænet med ham. Jeg synes da, at det er lidt æv med det 0, men sådan skulle det gå og vi bestod dermed ikke.

Alt i alt en herlig dag med masser af dejlige hundefolk. Hvorfor er det at jeg ikke har meldt mig til den prøve som der er på næste lørdag. ??

En travl uge i efterårs vejr.

2010-09-17T17:08:00.004+02:00

Mandag stod på strategimøde i Retriever klubben, en spændende aften med masser af hundesnak. I mens måtte hundene nøjes med en gåtur og hygge med Ove.

Tirsdag var jeg med Bailey til brugsprøvetræning. Vejret var ikke alt for venlig og ind i mellem stod det ned i stænger.

Vi fik trænet

Ro/vente

sit/bliv

slalom med og uden line(lektier til os = indlæg en masse stop undervejs når vi går med og uden line, vi får brug for det senere)

hjemkald igennem en linje af alle de andre

Øvelserne klare Bailey fint, han er heller ikke så utålmodig som han har været, men der mangler STADIG meget på den front. Jeg tror dog stadig på at jo mere han skal vente jo bedre bliver det. (Helle, jeg modtager gerne en masse impulskontrol råd, jeg evt kan bruge eller andre forslag)

Onsdag var det tid til træning med Chivas. Vejret var mildest talt af helvede til. Men Walter fik udtrykelig sagt at det ALDRIG handlede om dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Dermed var der ingen vej uden om, for Majbrit og jeg ville jo ikke fremstå som kyllinger
Vi fik trænet

Dirregering og markering over hegn

Vanddirregering

markeringer i halv tusmørke og styrtregn

Det var igen en fornøjelse at træne med Chivas, dog er han ikke super stærk på dirregering på vand. Men vi tror på det og håber det lykkedes på lørdag, når vi stiller i UWT

Torsdag var det tid til unghundetræning med Bailey i DKK. Her var vejret bestemt heller ikke med os. Regn og en meget våd græsplæne.

Vi skulle starte med en 4 kant øvelse som bestod at kontakt ved første kegle, dernæst sit med fristelse i mindst 20 sek. - Her opstod der problemer for stort set alle, for INGEN hunde have lyst til at sidde i det våde pløre. Næste kegle var det dæk med fristelse og i 20 sek - samme problem som før. Sidste kegle var stå og så længe som muligt. Stå, som ellers ikke er noget vi har gjort noget ud af attræne, var pludselig et hit, så det lykkedes faktisk rigtig godt.

Regn og pløre er perfekt til at træne "stå", for en hund med angst for at få våd po po... kunne vi alle konstaterer.

Så blev vi introduceret for den lille pind, som man bruger til næseprøve - hunden må kun holde den i munden ikke vende den eller tygge i den. Lise ville vise, hvordan man med apportbukke kunne træne holdefast og bære, samt samle op. Her blev Bailey brugt som velvillig demohund, da Lises egen Berner pure nægtede at åbne munden.

Lektier til næste gang var at få hunden til at samle op og bære pinden (piece of cake for en labrador)

Til sidst kunne vi lige ta´et hjemkald i mørke.

Til næste gang skal vi træne et andet sted, hvor der er lys på banen, for vi kan faltisk ikke se en pind efter kl 2015 og vi burde egentlig træne til 2045. Det og det våde vejr bar træningen lidt præ af i går, så det var ikke det vilde vi fik ud af det. Udover selvfølgelig omgangen med de andre og ventetiden, som Bailey har hårdt brug for.

Fredag er slappe af dag og hundene har kun fået deres daglige gåture. Så glæder vi os til i morgen hvor Chivas skal til workingtest og Bailey skal med ud og heppe på brormand.

7 timers herlig hundtrænings dag.

2010-09-11T20:44:00.003+02:00

Dagen i dag var sat af til træning af Bailey og Chivas i selskab med Majbrit og Jørgen og hundene.

1 step var skudtræning på skydebanen, hvor drengene også skulle skyde. Vi var igen helt oppe og stå bag ved dem som skyder. Bailey tager det helt stille og roligt. Det mest ophidsende for ham var mødet med en lille 10 uges hvalp.

Så kørte Majbrit og jeg hjem til vores eng for at træne de små først.

Det var en blandet fornøjelse.

Bailey stressede op over, at vi startede ved søen (en sø vi ikke tidligere har brugt, men som har vist sig at være velegnet efter lidt renovering) Al aflevering blev smidt og han havde temmelig travlt med ALT mulig andet. Fluer i vandet, hov et siv, neej en pind, hvor fedt - jeg holder fest...

Æv... Vi skal vist forfra i træningen med afleveringer, for det viste sig, at det er gået helt galt med dem... Derudover skal jeg nok være opmærksom på, at jeg har den type hund, som er nærtagende over for nye områder. Han kan i hvert fald nemt stresse op over nye ting. Så træning på nye steder kan vist først foregå, når han har set stedet lidt an, inder der kræves noget af ham.

Men det var en sand fornøjelse at se Fifty arbejde, så helt æv var det ikke at gå til søen.

Så gik vi op i en forholdsvis ny plantet skov, for at lave et søg.
Turen op var ikke så heldig for Majbrit...den indebar noget ildelugtende lort og en masse bandeord. Der kom også en lille hare hoppende og så var koncentrationen helt ødelagt for Bailey.

Ny plan og vi fandt et nyt sted at ligge søget. Begge hunde var hurtige og dygtige til at løse den opgave. Dog var pæne afleveringer en by i Rusland for vores vedkomne.

Hjemad fik de en dirregering som blev løst superflot, også afleveringen.. Så som skrevet indledningsvis, en blandet fornøjelse.

Efter et par timers kaffe m/boller pause var vi klar til at køre til kongens kvarter og træne med de 2 gamle Kana og Chivas.

Jeg havde hentet et hegn på loftet til træningen. Vi stiller begge til Uofficiel Working Test på lørdag, hvor det ikke er helt utænkeligt, at der er en post med spring over hegn.

Vi fik trænet

Spring over hegn - markering
Spring over hegn - dirregering
Spring over hegn dobbelt markering

Fælles for de 3, var at det var samme nedfaldssted, der hvor hegnet var. Hegn er nu ingen barriere for vores hunde- Det klarede de FLOT.

Markering på vand
Dirregering på vand
Tramp
Dirregeret søg.

Mon ikke vi har været omkring de poster vi kan møde i UWT.

Chivas var lidt præget af, at være andejagthund for Ove for tiden. Han troede, at det nok var det han skulle i dag. Så han fik da også lettet et par ænder og var lidt ukoncentreret på vandarbejdet. Men jeg var tilfreds for jeg kunne trods alt dirregerer ham alligevel.

I trampen er han lige lovlig løs når han går "fri ved fod". Men han er rolig, viser intet tegn på at vil knalde og han har total styr på, hvor samtlige falder.

Dirregeret søg, det har han styr på, her er det mig, som ikke sender ordentlig. Det må jeg lige se og få lært.... Godt man har så erfaren en hund som bærer over med sin tossede fører.

Det er SKØØØØNT at have en hvalp og starte forfra.

Men HOLD K..... , hvor er det dejlig afslappende og træne med sin dejlige rolige gamle hund, som bare løser opgaverne til UG.

Tak til Jørgen for perfekte kast og til jer begge for dejligt selskab i dag.

2 unghundetrænings aften i DKK

2010-09-09T21:18:00.002+02:00

Mit nye hundedress, jakke og buks fra Seeland, skulle stå sin prøve i vandtæthed og varme holdbarhed til aftenens hundtræning i DKK.

Det stod ned i stænger fra vi kom til vi gik. Heldigvis holdt det både tæt og varmt og jeg er superglad for mit lækre tøj.

Bailey lignede en, som også højt ønskede sig et lækkert sæt tøj, for han var mildt sagt noget utilfreds med den silende regn. Han har rystet sig en milliard gange og bidt irriteret ud efter sin bagdel efter aftenens sit og plads træning

Dagens program var:

Kontakt i line (Vi skulle stå over for en anden hund og på skift gå 3 m ud til en kegle og rundt om. Man skulle holde kontakten hele tiden og ellers tilbage til udgangspunktet.)
Sit -bliv m/ fristelse
Dæk - bliv m/ fristelse ( ved begge øvelser fik vi 2 pinde. En som skulle lægge, hvor hund skulle sættes/dækkes af og en som skulle i jorden 1 god m foran hunden. Her skulle føre stå og friste hunden med at kaste en godbid op i luften og ikke gå tilbage til hunden før man havde talt til 10)
på plads træning ( indlæres ved at fører selv gå på plads position - belønner og efterføgende skal hunden selv finde på plads positionen. - HUSK brug kun komando, når man vil væde penge på at hunden gør det ønskede)
elefant øvelse (på balje - styrker bagparten)

Lektier til næste gang:

Sit/dæk m/ fristelse og meget gerne tælle til 20.
På plads
Elefant plads.

En herlig aften trods dårlig vejr.

1. unghundetrænings dag i DKK

2010-09-02T21:32:00.003+02:00

Aftenens første unghunde træning var en rigtig god oplevelse. Den var tilrettelagt som en opfølgning fra hvalpeholdets afgangsprøve for at se, hvor langt de forskellige hunde / fører er.
Dermed ved instruktøren lidt om niveauet til næste gang.

Vi startede med en lille hurtig snude mod snude hilseøvelse
dernæst en god lang gå tur i slap lineføring.
Tilbage i rundkreds, ville hun gerne se kontakt øvelse. (begge hænder ud til siden og hunden skal kikke på fører før klik/godbid).
Så var det et indkald med frit følge som afslutning. Lise holder hunden og hjemkaldet laves. Godbidden skal gives fra venstre hånd, fordi der på sigt skal arbejdes plads position ind til venstre.
Så var det slalom lineføring med kontakt igennem kegler bestående af de andre kursister med hunde.
For de, hvor det gik godt, var det slalom uden line igennem de andre. Der var Bailey og jeg i blandt.
Dækøvelse - hvor lang oppe er håndtegnet og ligger hunden i løvestilling.
Stå øvelse.

Et langt og spændende program, hvor jeg syntes Bailey løser opgaverne meget tilfredsstillende.

Der hvor vi STADIG kæmper er på de tidspunkter, hvor Bailey skal forholde sig roligt i mens de andre hunde er på. Han er en utålmodig sjæl, som har tildens til diverse oversprings handlinger og piv.

Jeg slår efterhånden temmelig hårdt ned på det. Som aftenen skred frem, var det også som om, at han begyndte at fatte pointen. Eller også var det fordi, han var ved at være lidt brugt i sit lille hoved.

Han er også lettere vildsk når han møder andre hunde, især når det er racer han ikke lige har set før og dem var der mange af.

Jeg er super glad for, at jeg er kommet med på holdet, og jeg kan mærke, at det kommer til at give os en hel masse, også tålmodighed håber jeg.

Nu har jeg i hvert fald en hund som sover tungt og er meget træt.

Jeg har også en hund, som ikke vil med i seng. Chivas har slået sig ned foran bryggersdøren og nægter at rykke sig en meter. Han har set Ove pakke bil og han skal vist være sikker på at han ikke skal efterlades hjemme. Det bliver han nu heller ikke, for kl. 0245 drager Ove med Chivas mod Tønder og håber på at det regner med grå guld. (læs gåsejagt)

Jeg tror bare, jeg vender mig om på den anden side og sover videre på det tidspunkt.

Knæk og bræk

Teori i brugsprøve træning i DRK og unghunde træning i DKK

2010-09-01T22:11:00.001+02:00

De sidste 2 aftner er brugt på teori/info møde på henholdsvis brugsprøve træning i DRK regi og ughunde træning i DKK regi.

Selv om jeg er en yderst loyal retriverklub medlem er jeg nødt til at sige, at der stadig, trods ihærdige forsøg på at gøre tingene anderledes, er en verden til forskel på måden og indholdet af disse 2 møder. DRK kunne lære en HEL masse af DKK.

Jeg skal jo selv i ilden som instruktør af brugsprøvehold sidst på året i DRK, og jeg vil HELT sikkert bruge meget af den teori og undervisnings metode, som der blev brugt i DKK, når jeg selv skal planlægge min undervisning.

I moegen aften skal vi afsted til træning ved DKK, så er det spændende om træningen er lige så interessant som teorien.

Endelig træning med Fifty

2010-08-29T22:15:00.002+02:00

Så lykkedes det endelig i vores alle sammens travle hverdag, at få tid til supergod træning i tørvejr oven i købet og efterfølgende hygge hos Majbrit og Jørgen i Binderup.

Vi startede med at gå ned til stranden. Jeg vil gerne have vand afleveringerne trænet så meget som muligt. Det er ret tilfældigt om jeg får den i hånd eller om trangen til at ryste sig er for stor.

Ved Binderup strand er der perfekte muligheder for at træne i løbevand så ledes at jeg kan gå ud i vandet i mine gumistøvler og tage i mod dummyen der.

Det går fremad, men det foregår stadig lettere hektisk. Men jeg kan se, at det er vejen frem og igen skal jeg passe på ikke gå for hurtigt længere ind på land.

Derudover træner jeg ro i forbindelse med afleveriner på land. Således at han skal sætte sig og jeg klør ham blidt på brystet inden jeg får den. Det går fint, dog skal jeg have fokus på at han ikke ruller den i munden pga stress.

I strandskoven lavede vi, med Oves og Jørgens hjælp, markeringer. Enkelte byggede op til dobbelt. Bailey mistede lidt koncentrationen til dobbelt og søgte over til der, hvor han lige havde været. Begge gange måtte jeg kalde ham hjem og så kunne jeg dirregere ham derud lige så fint. Ved ikke lige hvad der skete for ham. Men det skulle vi ikke til at tærske mere i.

Så lavede vi et stort fint søg, på kanvas dummies, som var gnedet i dueduft olie.
Det gik rigtig godt, så det ser ud til at kanvas dummier efterhånden kan accepteres. Især når de dufter af due.

Igen var vi så priviligeret at have Ove og Jørgens hjælp til søget. Jeg er i den grad taknemmlig over jeres hjælp. Det er nemt, bekvemt og super hyggeligt at i gider hjælpe og være sammen med os. Tak drenge. !

Hjemme på marken, blev det lige til et par markeringer i højt græs. Her var det superkasteren Majbrit som kastede. Hun var faktisk noget interessant, syntes Bailey, for han havde lige rigelig travlt med at se hvem pokker det var som stod der, frem for at komme hjem.
Hun plejer jo også at være ret venlig med godbidderne. Måske det var derfor han sent derhen??

Nu følger en travl uge med opstart i brugsprøve træning i Retriverklubben og unghundetræning i DKK. Alt sammen i selskab men Majbrit og Fifty.
Næh, hvor vi glæder os.

uregerlig teenager...eller ?

2010-08-27T12:54:00.000+02:00

De sidste par dage har Bailey været utålmodig, vildsk og uden for pædagogisk rækkevide.

Han springer ubehersket på Chivas i tide og utide og vil lege. Noget han ellers havde fattet, at man ikke gør her inde i huset. Det virker også som om, at det jeg forsøger at fylde på ham af indlæring bare fiser ud af ørene lige så hurtigt igen.

Jeg syntes jo bare, at det er lidt tidlig at blive teenager, han er jo ikke engang fyldt 6 mrd endnu, så den der periode fra 7-9 mrd er der jo langt til endnu.

Men NU har jeg fundet ud af, hvad det er. Han har SLET ikke lyst til at blive en stor dreng, hvor der stilles krav. Han vil hellere være baby lidt endnu. Det demonstrere han så fint ved at stjæle Thors sut.

Skud træning af de HELT høje.

2010-08-19T19:50:00.002+02:00

Med en pludselig indskydelse fik Walther "lokket" Ove med ud på skydebanen (læs, Ove sprang op lynhurtigt, der skulle ingen overtagelse til :O))

Jeg benyttede mig af den pludselige indskydelse til lidt skudtræning på tæt hold, hvis Bailey viste sig klar til det. Begge hunde med og derud af.

Der var gang i skyderierne, men Bailey viste ingen tegn på særlig interesse. Han var optaget af at gå på plads og af de godbidder som kom i stride strømme. Vi kom op til huset, hvor de også skyder trap- skydning. Det gav nogle gevaldige brag, så blev han nysgerrig, men på ingen måde bange. Uden nogtegn på nervøsitet, tværtimod, fulgte vi efter Ove og Walther om til den bane de skulle starte på.

Chivas stressede noget op - Hvornår skal jeg hente alt det de skyder efter ????
Bailey snusede og sprang glad hen imod alle dem som gad snakke med ham.

Selv Walther var imponeret. Jo jo, tænk at man kan imponerer ham.!

Så vendte vi snude ned mod bilen kørte i hundeskoven for at få afløb for Chivas stess.
Det blev en dejlig lang gå tur. Nu har jeg to trætte hunde.

Vand apportering ved kongsted søerne med Bailey.

2010-08-18T16:01:00.005+02:00

Afleveringerne er ved at side i skabet, men jeg mangler at få vandapporteringerne til det også.

Vi kørte derfor en lille smut forbi Kongsted søerne i Herslev. Jeg havde medbragt en alm. kanvas dummy og en kanvas med en lille vinge sat på.

Iført gummistøvler og regnfrakke (lortevejr) skulle der trænes vand, mens temperaturen stadig er god. Det SKAL være på plads inden, at det er for koldt at smide ham i vand.

Jeg startede helt ude i vandkanten, og da den blev leveret i hånd uden at han rystede sig i første hug bevægede jeg mig længer væk fra kanten.

Min lille turbo hund fortsatte den gode stil og afleverede den ene efter den anden. Han er i den grad ved at vokse med opgaverne.

Kunsten er jo så at stoppe i tide. Det SKAL jeg så lige se at få lært. !!

Men alt i alt en herlig lille halv times træning som også indbar lidt dirregering og markering på land med kanvas uden fjer. Selv det gik forrygende.

Jeg imponeres igen og igen af hans fart og spontanitet. Sikkert fordi det ikke er noget jeg er forvent med fra Chivas.

Brugsprøve for sjov "bestået"

2010-08-16T16:20:00.003+02:00

En lille gåtur på engen blev til en "bestået brugsprøve" bort set fra at jeg ikke lavede indkald.

Men de 25 m i line sidder i skabet og de 75 m fri ved fod er perfekte. Så ville jeg se hvor langt jeg kunne gå fra ham. Det er nemlig længe siden jeg har trænet det. Jeg viste jeg kunne gå de første 25 med ryggen til, derefter vendte jeg front mod ham og gik baglæns. Da der kun var total fokus på mig og ingen oversprings handlinger fortsatte jeg de sidste 25 m.

I stedet for at kalde ham hjem, hentede jeg ham og kastede en dummy som blev fint leveret i hånd. Hvis det fortsætter sådan frygter jeg ikke brugsprøven når vi når dertil.

Jeg lavede også et lille søg, en 70 m dirregering på "husker" stedet og lidt markering.

Han er simpelthen SÅ arbejdsvillig for tiden. Det er helt vildt som han udvikler sig både fysisk og mentalt.